Der var engang en Moroi kaldet Vlademir. Han var en mægtig Moroi, nærmest kongen over alle de kongelige familier. Dog syntes mange at Vlademir blev mere og mere sindsyg. Han så syner, oplevede mærkelige ting og han blev faktisk skør.
Mange syntes han var en vandskabning fordi han ikke havde speciliseret sig i et af de 4 elementer. Det ingen vidste var at han havde speciliseret sig i det 5 element. Ånden.
At være speciliseret i det element havde mange ulemper. Som sagt var han blevet sindsyg til sidst. For hvis man lod ånden tage over inde i sig blev man langsomt mere og mere phykopatisk.
De gode ting ved at han havde elementet ånden var at han kunne heale folk, besøge folk i deres drømme, betvinge både menensker, dhampirere, moroi'er og strigoi og han kunne meget andet som han ikke vidste han gjorde.
Vlademir havde en vogter. En Dhampir kvinde ved navn Anne. Anne var skyggekysset. Det vil sige at hun døde men at Vlademir redede hendes liv ved at heale hende. Dette resulterede dog i at Anne kunne gå ind i Vlademirs hovede og finde ud af hvor han var. Og hun kunne mærke alle hans følelser. Uhyggeligt, men det er sandt.
Hvis man går på biblioteket her på Sankt Vlademir finder man kun bøger om at Anne var
skyggekysset og at hun var hans vogter. Og at Vlademir var en sindsyg skør mand.
Dog byggede han denne skole i sit navn og han udrettede mange gode ting i sit liv. Det endte dog med at han tog livet af sig selv, og Anne med.
Nu er vi så her i nutiden og vi skal løse alle disse mysterier omkring
skyggekyssede Anne og hendes forhold til Sankt Vlademir.