i am not always rigth, but i am NEVER WRONG!! (Jake)

Sted: Skole gården
Tid: Sent, eller er det tidligt? Solen er i hvert fald ikke stået op, over de store uendelige træer i skoven.
Vejr: Vindstille, imens sneen daler
Årstid: Vinter
Omgivelser: Skolegården. Bænke, ellers er der meget stille.
Påklædning: Se profil billede.

Sneen dalede stille ned den nat. En pige, der så ældre ud end hun var, kom gående ude i skolegården. Hendes ansigt var lettere rødt i kinderne på grund af kulden, men hun mærkede den ikke rigtigt. Clary, som var pigens navn, kom gående med sin taske. Hun kiggede efter et sted at sætte sig, et sted at få sig sat og få taget sine ting op af tasken.
Clary stoppede op og så sig omkring med sine blå øjne. Hun fik øje på en bænk, henne ved en hæk af en art. Den var bedre end ingenting, var hendes mening. Så hun satte sig ned på bænken og satte tasken ved siden af, hendes brune hår løftede hun lidt op i og tog sin sorte kappe tættere om sig. Tog imod de hvide snefnug, som kærtegnede hendes ansigt, når de landede og sluttede af med et blidt kys. En smil formes på hendes læber, som havde en blodrød farve.

Sneens små blide fnug dansede let ned fra himlen, det var sådan et smukt syn. De var også sjove at lege med. Det mente Luft Moroien Jake ihvertfald. Måske fordi at han kunne få dem til at danse endnu mere ved hjælp af luften.
Jake kom gående igennem skolegården med et lille smil. Han nød kulden imod sin hud, men han havde svært ved at inorerre den, da Moroi ikke havde evnen til at holde på varmen på samme måde som Dhampir.
Jakes kinder var røde, pågrund af kulden som tvang farven frem i dem. Han havde ikke noget imod det, så længe ingen troede at han rødmede. Men hans næse var også rød, så det virkede ret indlysende at det var kulden.
Jake gik rundt og kiggede på de andre elever. Han fik øje på en pige, en Dhampir. Hun så ikke ud til at hun ventede på nogle, så han tog mod til sig og gik hen til hende, og den bænk hun sad på.
Han rømmede sig en enkelt gang. "Må jeg sidde her sammen med dig?" spurgte han, en smule genert, men dog også med et skævt smil.

Clary så op fra sine hænder, som hun sad og fumlede med. Hun havde ikke mærket eller hørt at der var en anden person til stede, og endda en moroi, en drenge-moroi? Clary smilede til drengen, som så ud som om han frøs. Det var ikke fordi at det var hendes ansvar, at drengen ikke skulle fryse. Men hver gang hun så en moroi, kunne hun ikke lade være med at tænke på hvilken kraft de indeholdte. Det imponerede hende, meget, som om at de var højere end hende. Men det var det jo også? Hun nikkede ned mod bænken som hun sad på, hvorefter at hun så bekymret op på ham. En evne hun havde arvet fra hendes mor, en evne som ikke altid var lige god. Hun så så bekymret på alle, når der bare var det mindste galt med dem. Men på den anden side, så indeholdte hun også en masse kærlighed som hun med glæde ville give ud af. ”Du fryser da?” Hun så i lidt længere tid ind i hans øjne, end hun havde planlagt. Han så meget fredlig og sød ud, hans skæve smil og hans generthed, gav ham et par mange pluspoint.
Clary roede rundt i sin taske, for at finde sin gamle lange trøje som hun havde fået for lang tid siden fra sin far. Den var for lang i ærmerne og i livet, han ville nok kunne passe den.

Jake smilte og studerede pigen nærmere. Hendes hår, som var mørkt og så så elegant ud i hans øjne. Hendes øjne, de som så så bekymret på ham. Han smilte skævt, for han kunne ikke andet lige nu.
"Nej tak, jeg behøver ikke mere tøj" Sagde han med latter i stemmen. Han satte sig prøvende ned ved siden af hende. Hendes udseende, især hendes øjne, gav helt klart ekstra point. Ikke at det betød så meget, men bare udtrykket i dem, og den flotte farve. Hans kinder blev næsten mere røde end de var i forvejen.


//Skal logge, kan ikke nå at skrive mere -.-' //

Hun mærkede godt at han studerede hende, men det var ikke fordi at hun havde særlig meget imod det. Hun følte sig på højde med ham, når han gjorde noget for at komme i snak med hende, ja endda se hende an? Et stille smil vistes på hendes læber, hvorefter at hun begyndte at rødme for alvor. Hans bemærkning kunne hun godt lide, men det var bare pinligt at blive taget i at være så ivrig med at hjælpe drengen. Hun kløede sig lidt under øjet for at dæmpe rødmen, men så meget hjalp det heller ikke. Så hun prøvede bare at være normal, som hun nu bedst kunne?
”Nej, det var også det jeg tænkte..”Sagde hun igen, imens at hun pressede læberne sammen og smilede et skævt smil tilbage. Hans brune hår var sat meget godt, om det så var med vilje eller ej. Hans øjne glødede næsten op i natten, som nu var som dag for dem. ”Øhm.. Jeg hedder Clary, vis det skulle have nogen interesse?” Smilede hun, imens at hun prøvede at se om han var begyndte at rødme eller om det bare var kulden? Måske var det bare ønsketænkning, men hans skæve smil var altså også let at drømme om.
Hendes mørke hår var begyndt at blive en smule vådt, af de små snefnug som dalede ned med en fantastisk ynde. Hendes mørkeblå øjne smilede op i himlen, som hun altid havde holdt af.

//Det er fint, jeg overlever nok xD//