Praktik uge. Det her skal nok blive sjovt..

T: 1, i Vampyr tid
S: det store mødested
V: regnvejr
O: borde og stole

Alma vare lige kommet ned i den store mødesal, og kiggede nu på opslagstavlen, fandt hurtigt sit eget navn på sedlen, hun havde kigget efter, og så at hun skulle vogte en Moroi ved navn Anja. Hun sukkede lidt, da hun havde håbet på at det i det mindste ville blive en Moroi hun kendte, selvom hun kun kendte nogle få af dem der gik på akademiet. Alma kiggede lidt rundt, men var stadig alene i den store mødesal.

Anja kom gående ned af gangen, mod det store mødes sted. * praktik uger * vrissede en stemme i Anjas hoved. *Tanja ti nu stille * svarede Anja tilbage. Anja kiggede lidt rundt på vej der ned. det skræmte hende, at skulle være sammen med en anden person, i et per uger. *er du bange * kom det nedladende fra stemmen Tanja. "som om" sagde Anja højt, lige glad med hvem der hørte hende. og så var hun der. Anja stoppede op og kiggede rundt. * praktik uge det lyder da sjovt * kom det hjælpsomt fra Tøzzen der for første gang længe sagde noget. " sjovt sikkert " svarede Anja ham højt.

Alma vendte sig om mod stemmen, og kiggede på en rødhåret Moroi, der til syne ladende snakkede med sig selv. Hun tøvede lidt, men blev så bare hvor hun var og kiggede på Moroi'en, *Mon det er Anja..?*, Tænkte hun stille, og bed sig lidt i læben og rødmede automatisk, hvilket hun virkelig hadede.

Anja fik øje på Dhampir' en. " øhh er du ... Alma ?" spurgte hun ud i luften. *er du Alma * efterabede Tanja. Anja vendte det hvide ud af øjnene ved Tanja kommentar. " Tanja luk nu, jeg træt af at høre på dig " sagde Anja træt. Anja følte sig en smule forvirret og så også sådan ud lige i det øjeblik .

Alma tøvede lidt, "Øh.. Jah.. Det er jeg..", Sagde hun lidt små genert, og undrede sig over hvem det var Tanja var, da der ikke var andre end de to i den store mødesal. "Og du må så være Anja..?", Hun sagde det lidt som et spørgsmål, uden at tænke over det. Hun smilede venligt, men osse genert til Moroi'en der sikkert var Anja.

"ja jeg er Anja " sagde Anja lavt. "og øhh... tag dig ikke af mig hvis jeg taler med mig selv ømmh...." forsatte hun lige så lavt som før. Anjas øjnene flakkede nervøst rundt. *du er jo bange * sagde Tanja lykkeligt. Anja overhørte hende, og kiggede nærmere på Dhampir' en Alma. Anja gad godt vide hvad Alma mente om hende.

Alma grinte lidt genert og rodede lidt op i sit sorte, lidt korte hår, "Det er nok noget man skal vænne sig til..", Sagde hun med et lille genert grin, og rødmede svagt, hvilket jo tydeligt kunne ses på hendes snehvide hud, der næsten var blegere end Anja's. "Nu hvor vi skal tilbringe de næste uger sammen.."

*seks uger* tænkte Anja, og Tanja stemte i, *Seks uger med nogen der faktisk er levende, overlever du mon?* Anja havde lyst til at hvæse, men holdte det tilbage. Hvad nu hvis Alma syntes hun var underlig? Når ja... Så havde hun jo regnet sandheden ud, men alligevel.
*Hvorfor er du så meget efter mig for tiden?* Tænkte Anja og hentydede til Tanja. Men Tanja, lod bare som ingenting. *Vær bare glad for at det ikke er en dreng, så kunne der jo ske ting når I skulle sove... medmindre, du er til piger Anja* Sagde Tanja drilsk.
*det ved du udmærket godt at jeg ikke er!* skældte Anja ud på Tanja. Hun smilte uskyldigt til Alma, og håbede på at hendes tavshed ikke havde varet så længe som hun følte den havde.
"Nå såe... du skal altså følge efter mig de næste seks uger? Hyggeligt??" sagde hun nervøst, og følte en smule paranoia brede sig i sit sind.

Alma så lidt undrende på Anja, "Ikke for at være uhøflig, eller noget..?", Sagde hun lidt tøvende, "Men snakker du med dig selv..?", Hun smilede lidt skævt, "Du behøver ikke at svare på det, hvis du ikke vil.."
Hun rodede lidt mere op i sit hår og grinede lidt genert. Hun håbede ikke at Anja ville føle sig krænket over spørgsmålet, men Alma var altså nysgerrig, så hun kunne ikke lade være med at spørge.

"ja det gør jeg det kaldes skitzofreni det noget jeg er født med tror jeg " sagde Anja lavt og stille.* det noget jeg født med kan man lyde mere latterlig * sagde Tanja. "Tanja " sagde Anja surt og sammenbidt, men også uden at vide at hun havde sagt det højt. *SKAL I TO ALTID SKÆNDES * kom det irriteret fra tøzzen. *bland dig uden om TØZ!!!* sagde Tanja. " vil i ikke godt tie stille begge to " hviskede Anja så lavt hun kunne.

Alma nikkede lidt, "Det kender jeg godt.. Jeg har en fætter med det", Hun smilede venligt til Anja, "Så jeg er ret vant til det..", Hun smilede nu lidt genert og kiggede ned. Hun havde svært ved at holde øjenkontakten med folk hun ikke kendte så godt, men trods alt, så var hun hurtig og skulle hun kæmpe mod en af de stærke drenge, havde hun en stort chance for at kunne slå dem.. Hun måtte bare håbe at det osse var nok til Strigoi'erne, og i dette tilfælde, lærerne.