alene ved søen..(åben for alle)

S:søen
T:23:45
V:sne,kulde og blæst
O:ingen andre
Å:vinter
D: 2 Januar
P:en sort hættetrøje,sortebukser,sortesko

Israh var gået ud efter den sidste time var slut,hun gik ud til søen igennem sneen og mærkede kulden på sine bare hænder og kinder. Hun gik lidt for sig selv mens hun havde sin taske med sig og håbede på at der ikke var nogen af de slemme piger der fulgte efter hende,hun havde altid været irreteret over deres drilleri men som regle så inorrede hun dem og håbede på at hun kunne snart slippe for dem.Hun kom til søen hvor hun satte sig ned,hun tog sit tegne blok frem og sit blyandt hvor hun så begyndte at tegne søen der var frosnet.

Vasilissa, også kaldet Lissa, kom gående i et forsigtigt tempo. Hun var Moroi prinsesse, den sidste af hendes slægt Dragomir som var den kongeligste af de 12 hovede familier, men hun var ikke stolt af det. Hendes forældre var døde og selvom hun havde en masse respekt blandt andre Moroi'er var der en ting de ikke kunne li ved hende. Hun havde ikke speciliseret sig endnu i noget element. Det var ydmygende for Lissa for man speciliserede sig jo når man kom i puperteten, så det at hun ikke havde troede folk jo bare var et tegn på at hun var meget underudviklet.

Israh sad i sin egen verden og tegnede lidt,hun tænkte at det var lidt tralst at de andre drillede hende med forskelligt ting at hun ikke havde specieliseret sig i et element endnu og at de syntes at hun ikke opførte sig som en rigtigt prinsesse.Hun sad bare for sig selv mens hun tegnede og ville bare være ligeglad med at de andre piger drillede hende selvom hun havde det svært ved at holde det tilbage engang imellem,hun stirrede op på himlen og tænkte lidt.

Da Lissa havde gået lidt, og endlig nåede til søen, så hun en pige. Ikke bare hvilken som helst pige. Men pigen fra magi timen for begyndere. Pigen, havde ligesom Lissa, ikke speciliseret sig i noget element, så meget vidste Lissa dog, og Lissa kunne godt tænke sig at lærer hende at kende. Hun gik hen til hende og satte sig ned ved siden af pigen, hvis navn hun havde glemt i forbi farten. "Heej" sagde hun lavt.

Caitlyn, også kaldet Kate, overvågede opmærksomt området. hun var netop blevet guardian og var derfor meget ivrig efter at gøre sit job ordenligt. hun smilede. hendes sort/brune hår var sat op i en høj hestehale. på hendes slanke hals kunne man se et lille mærke. et mærke der vidste at hun var en guardian. alt så normalt ud, men et enkelt øjeblik. et lille blink med øjnene kunne ændre alt.. Strigoi kunne indtrænge lynhurtigt.. hun havde en sort vinterjakke på. hun sukkede. hun havde kæmpet så meget for dette her. hun havde kun et ønske tilbage og så havde hun nået sit mål! hun ville gerne blive fast udstationeret hos en Moroi...

"oh hey jeg sidder bare og tegner "sagde hun til pigen der var kommet,Israh sad og koncetreret sig om tegningen men snakkede uden at kigge på pigen.Hun kiggede lidt op på pigen efter nogle små minuter og kiggede der efter på tegningen,hun lyttede lidt og havde den følese at de ikke var alene men det vil hun ikke tage sig af.

//okey vi laver lige en Ludoregel så vi ved hvems tur det er og sådan bliver rækkefølgen fra nu af: Mig,Lissa og Caitlyn//

Lissa kiggede sig omkring og havde på fornemmelsen at de ikke var alene. Hun kiggede på pigen. "Du hed Israh, ikk? Du er hende der heller ikke har speciliseret sig i et element endnu? Ligesom mig?" sagde hun med en trist stemme. Hendes jadegrønne øjne gennemsøgte området og fik øje på en skikkelse. Dog var hendes syn så godt at hun kunne se at det ikke var en Strigoi.

Caitlyn kiggede på sit ur. om ca. 5 min. ville hun blive afløst. hun havde været på vagt i rigtig mange timer nu, men trætheden forhindrede hende ikke i at gøre sit job ordenligt. hun tog en tår af den medbragte kaffe. i en ung alder havde Caitlyn fået smag for kaffe. med kaffe kunne hun holde sig vågen i timevis. hendes øjne var så mørke at man ikke kunne se pupillen. hun iagttog området intenst indtil en anden guardian kom hen og afløste hende. Caitlyn smilede og sagde tak. hun havde fri nu... Caitlyn var ikke træt nok til at sove så hun besluttede at gå en lille tur. hun fik øje på to piger. ubevidst begyndte hun at holde øje med dem. den ene var prinsesse Valissa Dragomir. den anden havde hun selvfølgelig set før, men aldrig rigtig lagt mærke til...

Israh kiggede tilbage og kunne se en skikkelse,hun kunne se at det ikke var en strigoi men hun gættede på at det er en Dhampire som er igang med at passe sin job"jo jeg hedder Israh og du er Lissa"sagde hun så mens hun tegnede videre på sin tegning mens hun kiggede ud på søen.

Lissa så på Israh. Hun var faktisk træt af at alle nærmest kendte hende. Men det var uuåndgåeligt når man var berømt på den måde som Lissa var. Hun kiggede rundt med sine jadegrønne øjne, en familie øjen farve der gik i arv, og kiggede hen på skikkelsen. Hun spejde og så det var en Dhampir. Muligvis en ny vogter. Hun vinkede venligt til skikkelsen. Bare for at være høflig.

Caitlyn bevægede sig hen imod de to piger. hun nikkede høfligt "prinsesser" Caitlyn havde ikke rigtig vendet sig til alt det der med titler, som novice havde hun bare kaldt dem ved navn. men nu... selvom det kun var en måned siden hun var blevet guardian havde situationen ændret sig... hun var ikke længere Kate, der elskede at feste. hun var guardian McMoon. eller Caitlyn... hun havde et ansvar for disse elever. hun beskyttede skolen... hun havde så sandelig opgivet meget, men det skulle hun. det var hende pligt som dhampir at beskytte moroi.

"du behøvs ikke at kalde mig for prinsesse
"sagde hun lidt nederen for hun følte sig at hun ikke var særeligt meget en prinsesse som de andre piger,hun kendte ikke til sin familie og viste ikke hvad hendes famillie var kendt som eller hvad for en familie hun kom fra for hun var opvokset på Akadamiet uden at havde kendt sin familie.

"God eftermiddag Vogter McMoon." Sagde Lissa. Som Moroi havde hun lært at tiltale vogterne på denne måde. Det var respekt for respekt. Moroi behøvede Dhampirnes beskyttelse og Dhampir behøvede Moroi til at formere sig. Så nemt var det. Vi kunne ikke undvære hinanden.
"Og du behøver ikke kalde os for prinsesser." sagde Lissa og kiggede ned i jorden. "Bare kald mig Lissa." sagde hun så og kiggede op på Vogter McMoon med sine jadegrønne øjne.

Caitlyn smilede til dem. de så så unge ud... selvfølgelig var de Moroi... "Mig en ære Prinsesse Lissa og Prinsesse Israh" sagde hun. det var underligt meget underligt.... for to måneder siden havde hun været kendt overalt på skolen... hun havde været en rigtig party girl, men nu... det var rart på en måde... bare at kunne beskæftige sig med det hun elskede. det hun havde trænet til ligesiden hun var blevet anbragt på akademiet. hun havde fået fred med det hun lavede... det var hendes skæbne. hun skulle ofre sit liv for at beskytte moroi. sådan havde det altid været... sådan ville det altid være... dhampirene skulle bruge moroi til at få børn og moroi skulle bruge dhampir til beskyttelse...

Israh sad og tegnede lidt uden at høre på ordet prinsesse for hun følte at hun ikke er en for hvis hun var det så ville hun have været ligeså kendt som alle de andre prinsesser,hun kunne hører som alle de andre går og praller med hvad deres forældre er kendt for osv.. Israh har aldrig kendt sine forældre og ved heller ikke noget om dem.

"Vogter McMoon? Kender De noget til nogle mærkelige historier om Sankt Vlademir?" Spurgte Lissa og kiggede på Vogteren med nysgerrige øjne. Med Sankt Vlademir, mente hun ikke skolen, men profeten som skolen var opkaldt efter. Hendes jadegrønne øjne afsøgte vogterens ansigt efter nogen form for chok eller forvirring.

Caitlyn stivnede. hun kendte hele historien, men burde hun sige det?? "Hvorfor vil De vide det Prinsesse Lissa? burde en pige som dig ikke have bedre ting at tage sig til end at rode op i gamle godnat historier?" spurgte hun i et venligt tonefald. Caitlyn vidste godt det langtfra var en godnat historie, men det var langt fra alle der havde samme viden som Caitlyn. det var langtfra alle der som novice havde tilbragt timer på biblioteket for at lære deres historie... hun tog sig den frihed at sætte sig ned ved siden af dem. Caitlyn havde aldrig været særlig god til at lyve for moroi, en opgave det var næsten umulig for selv den bedste... hun havde undgået spørgsmålet denne gang, men et mere direkte spørgsmål og hun blev nød til at svare..

Israh sagde ikke noget til dem for hun sad bare og tegnede for sig selv,hun undrede sig over hvem hendes forældre er og hvilken familie hun kommer fra og alt ting.Hun kiggede op mod himlen for hun tror ikke at der står noget i bøgerne for hun tror ikke at hendes forældre er kendte personer for ellers ville hun også have været kendt lige som alle de andre.

Lissa kiggede intereseret på Vogter McMoon. "Jeg synes han er spændende. Og rygterne siger at han ikke speciliserede sig i noget. Og hvem var skyggekyssede Anne?" spurgte hun ivrigt. Hun havde været på blibioteket men ikke fundet andre oplysninger end andre: Vlademir var en legende og med ham var Anne, hans vogter. Men hun ville vide mere.

Caitllyn sukkede... og traf en beslutning "Prinsesse Lissa Anna var hans guardian... i de gamle historie havde nogle guardians et speciel forhold til deres moroi... Anna var i stand til at komme ind i Vlademirs hoved..." Sagde Caitlyn... teknisk set havde hun ikke løjet hun havde bare ikke sagt hele sandheden... "SOm De allerede ved kunne vlademir udføre mirakler... disse mirakler havde en pris... de gjorde ham mere og mere sindsyg... Anna hjalp ham igennem det... kan man sige... hun absorberede alt hans negative energi.." Igen fortalte Caitlyn kun en halv sandhed, men... "Bare kald mig Caitlyn" sagde hun og smilede

Israh hørte ikke efter hvad Caitly sagde men hørte kun hendes navn,Isran sagde ikke noget men var helt væk i sin egen verden mens hun sad og tegnede.Hun kiggede op mod himlen hvor efter hun kiggede ud mod søen.

Lissa så på hende med bange øjne. "Gå... ind i hans...Hovede?" Hun huskede tydeligt da Rose havde sagt det samme til hende at det var sket. Det blev mere og mere uhyggeligt. "Hvad betyder skyggekysset ? " Spurgte hun så stille.

Caitlyn så bekymret på hende... Var hun okay? "Prinsesse er du sikker på du har behov for at vide mere? jeg mener er du sikker på De kan tåle det? med Deres nerver og sådan noget? Det var ikke nogen hemmelighed at Lissa var på medicin... Hvorfor havde hun også indvillet i at fortælle dem historien? "Hvad tegner du Israh?" spurgte hun i et hjælpeløst forsøg på at skifte emne...

"jeg tegner søen"sagde hun stillle med en nederne stemme,hun sad bare og tegnede uden at sige noget for hun var hellt i sin egen verden.Hun har aldrig hørt noget om sin familie og hun havde heler ikkke spurgt om dem,hun sad bare og tegnede for at få tanken væk.

"Jeg tror... Jeg tror jeg må gå nu" Sagde Lissa og rejste sig op med et bange udtryk i de jadegrønne øjne. "Jeg... Vi ses " Sagde hun og begyndte at gå imod skolen. Imens hun gik og tænkte på Rose, Vlademir og skyggekyssede Anne kom hun i tanke om noget. Hvorfor havde Vogter McMoon tilladt at de var på forbudt område?