en tur ud i skoven og der efter til søen...Boris

S:skolegaarden
V:regnvejr og lidt blæst
T:23:45 efter 3 time
O:ikke særelig mange elever
P:sort skoleuniform og en skuldertaske
D:20 Februar
Å: Vinter

Israh gik ud i skolegaarden efter den 3 time,hun havde sin taske på skulderen og tænkte på at gå en tur ud i skoven hvor efter hun kunne tage hen til søen. Hun havde nogle bøger i tasken som hun ville have læst i men det regnede så hun ville vente lidt til hun kom tilbage igen,hun gik igennem skolegaarden og kunne se to drenge der var kommet op at skændes.Hun kiggede hen på dem og kunne se at det blev lidt voldsomer at de begyndte at slås,Israh kunne se at de andre elever kiggede på dem og heppede mens de råbte"slås,slås,slås"hun kiggede rundt og ville ikke blande sig så hun lod sig blive usyndeligt og gik lidt fra de andre.

En høj maskulin fyr med lidt bleg hud kom ud af skolens port, man ku se at han var ældre end de andre elever og det fik skolens piger til at se efter ham da han gik forbi, han havde næsten lige fuldført sit studie og var derfor nu blevet Vogter og havde dermed den kendte tatovering i nakken som betød at han var vogter nu dog havde han igen at beskytte endnu men det kom snart, et smil villende på hans læbe imens han roligt gik mod skoven, han boede stadig på skolen og når hans så enlig ville få en at beskytte ville han forlade skolen, han nød luften og ignorerede de kæmpende elever"tumper"sag han kort idet han gik forbi dem og videre over gårdspladsen mod skoven hvor han ville træne lidt.

Tøj: se avatar

Israh gik vider genne skoldegården og ind i skoven,hun ville gå igennem skoven først og der efter over til søen.Hun kiggede op på himlen og kunne mærke vanddråberne falde ned fra himlen,hun var kun lidt våd efter nogle minuter og hun fandt et træstamme hvor hun satte sig ned.Hun fik lyst til at nynne lidt for sig selv og side i sin egen verden,hun håbede på at der ville komme lidt selvskab for hun kunne godt lide at have selvskab med nogen.

Boris trådte ind i skoven hvorefter han hev et sværd op af den rygsæk som han bar på ryggen, han smilede let det var et smuk sværd lavet af sølv, det havde et mønster som smøg sig hele vejen op af sværdet klinge og videre op på dets skaft hvor en sort sten sad fast, han fægte let med det imens han gik videre ind i skoven, han troede han var alene så derfor stoppe han op i en lysning og begyndt at svinge rundt med sværdet for at træne, han hugge det nogle gange ind i et træ eller ned i jorden og trak det så op igen hvorefter han svang videre rundt med det, efterhånden som tiden gik stønnede han let fordi det var hårdt men han ville øve sig.

Israh kunne hører at hun ikke var alene ude i skoven men der var også andre,hun kunne hører at vedkommen ikke var særeligt langt væk.Hun sad og lyttede til svingende sus og kunne hører at vedkommen var i gang med at fægte,hun stirrede op mod himlen og tænkkte på om hun skulle gå hen til vedkommen eller ej.Mens hun tænkkte begyndte hun at nynne en melodi for sig selv og kiggede lidt rundt.

Boris udstødte et par kamp råb imens han svang sit sværd og skar et par græne af et træ med let hed hvorefter han snurede rundt og svang sværdet vidre rundt i luften og lavede et par kamp serier imod en usynlig fjende som han forstillede sig, han stønnede højer da han var ved at blive træt men fortsatte sin træning dog ville han stoppe snart.

Israh kunne hører vedkommen råbe,hun tænkte at hun nok må heler se efter hvad der foregik.Hun rejste sig fra stammen som hun sad på og gik i den retning hvor lyden kom fra,hun havde gået i nogle minuter og stoppede op.Hun kunne se en dreng der var lidt ældre end hende der var igang med at fækte ud i luften,hun tænkkte at han nok bare lod som om der var en fjende.Hun stod lidt skjult bag et træ og kiggede nysgerrigt på ham selvom hun aldrig plejer blande sig i hvad folk laver,hun stod lyttende og så på ham.

Boris lavede et sidste slag hvorefter han af al styrke lod sværdet borde sig ned i jorden, han smilede så hvorefter han lo let og tørrede sved af panden før han lod sig dumpe ned på græsset med ryggen til hende så hun ku se tatoveringen af vogternes mærke på hans blege nakke, han lo igen let"det må være nok for idag"mumlede han let til sig selv før han lag sig ned og lukke øjne let, han lytte roligt il skovens lyde mens han villede sig.

Israh kiggede på ham og kunne se at han er en vogter men hun viste ikke om hun skulle gå hen til ham eller om hun skulle lade ham være i fred.Hun kiggede op på himlen og kunne se de grå skyer svæve forbi træernes toppemens det regnede ned,hun tog sig sammen og gik hen til ham"hej"sagde hun bare for hun viste ikke helt hvad hun ellers skulle sige.

Boris slappe helt af da en stemme forstyrrede ham, han satte sig op og åbnede øjne, han fik hurtigt øjne på en af de unge elever en pige, han betragte hende let"hej? de burdte ikke være i skoven frøkken her er farligt"svarede han let med en rolig stemme imens han satte sig lidt beder til rette og så på hende"hvad hedder de og hvad de frøken?"spurgt han så og løftede et øjenbryn, han var efterhånden begyndt at opføre sig mere voksent efter at han nu havde fået sit mærke, et lille venligt smil kom frem på hans læbe imens han så let på hende.

"jeg hedder Israh og jeg er en Moroi"sagde hun"jeg har altid lyst til at gå her ude i skoven"hun så på ham med et smil på læben"og hvad hedder du så "hun kiggede lidt omkring mens hun nød vejret selvom det regnede men hun elsker at være ude i regnen.Hun kiggede på ham igen mens hun stod og lænede sig op af et træ,hun kunne godt gætte at han trænede her ude.

Boris så let på hende hvis hun havde været ældre sku han dræbe hende men hun var meget ung så han lod vær men når hun var gammel nok ville han komme, han smilede let til hende"moroi hvor langt er du nået mid din uddandelse?"spurgt han roligt"okay men husk at passe på unge Israh"svarede han let "mit navn er Boris og jeg er Vogter"svarede han hende let hvorefter han nikke lidt mod sværdet i jorden"jeg har trænet lidt"tilføj han roligt.

"ja det kan jeg se og jeg er kommet langt med min uddanelse "sagde hun og så undrende på ham"hvorfor skal jeg egentlig passe på "hun så undrende på ham for så længe det er Dhampir-vogternes job at beskytte Moroi,hun følte som om han ville dræbe en Moroi men den tanke fjernede hun for hun ved at det er en vogters plikt at beskytte Moroi og ikke at dræbe dem,de skal kun dræbe strigoi"lad mig gætte jeg skal passe på Strigoi,man jeg har ikke mødt nogen endnu selvom jeg er alene"hun kiggede den anden vej

//glem lidt at det jeg skrev før, de der race navne forvire mig alkt for meget, men jeg må logge nu ses//

//det er bare i orden du,ses i morgen måske hvis du er online^^//