Afhængeligheden //Jamie//

En dør blev åbnet. I døren stod en pige, hun var sytten år, havde langt hvid-blondt blond hår, som var sat om bag på ryggen. Hun havde en hvid top på så man nemt kunne komme til hendes hals og nogle lyseblå jeans og hvide converse lige som hendes skoletaske, som hang hen over hendes skulder.
Hun var på et tidspunkt blevet bidt af en moroi og der for blevet afhængelig af den ene gang. Hun havde så valgt at spørge om arbejde et sted og da hun fyldte sytten fik hun et brev om godkendelse. Det var nu hendes første dag på arbejdet.
Hun kom ind i et rum som ledte hen til en masse døre, de førte sikkert til nogle giver rum så man kunne være alene. En kvinde smilte til hende, åben bart en der hjalp lidt til hvor der var ledigt og åbnede en dør for hende og hun gik der ind. Der var kun to stole. Hun smed sin taske i det ene hjørne og satte sig ned på en af stolene. Hun kiggede ned på stolen ved siden af hende. Hvor lang tid skulle hun mon vente? Hun kiggede op i loftet og lod så sine arme køre om bag i nakken og fange håret og føre det over på den anden side af der hvor der nok ville komme til at sidde en moroi.
Hendes navn var Sivan og hun var enlig pænt tynd, og rimelig pæn, men det var sikkert ikke noget i forhold til disse vampyrer som hun sikkert ville få besøg af.

I ventetiden havde Sivan fået flettet sit hår men fik hurtigt redt det ud med fingrene, da hun hørte døren blev åbnet, hun kiggede op og så en fyr. Det måtte være en moroi. Hun rettede sig en smule op og smilede roligt til ham, selv om hun ikke kunne se særlig meget af hans ansigt, da det var dækket af skygge. Hun vidste enlig ikke rigtig hvad man skulle gøre, men lod sig blot side stille og vente til at han nærmede sig, dog kunne hun næsten ikke vente, hun kunne huske at sidst hun blev bidt at hun havde det som var hun i paradis og en behagelig følelse spredte sig i hendes krop. Men det var lang tid siden, og siden hun havde fået mærker havde hun ladet sit lange blonde hår skjule det så der ikke kom ar. Men nu... Ville der så snart komme en masse ar?
Selv om den behagelige følelse ikke strømmede igennem hende var hun næsten allerede helt væk. Hun sad nærmest bare og stirrede roligt på hans påklædning.
Hun fjernede roligt sit hår fra sin skulder, ubevidst om at det spredte hendes lugt mere, hendes søde og helt rene duft. Hun havde også sørget for ikke at have parfume på sin hals eller i nærheden af kravebenene, det ville jo smage underligt, havde hun gætte sig frem. Sivan vidste udmærket at hendes blod var sødt og dejligt, det havde hun nemlig lagt mærke til om sommeren med myg, og da hun trådte ind på skolen med alle de blikke der straks blev rettet mod hende.

//Går nok, jeg er heller ikke en der er van til at læse farvede emner xD//


Sivan smilede roligt tilbage. Hun vidste enlig ikke hvad man som sådan skulle gøre når man sad der i rummet, så nu hvor han hilste, havde han måske mere styr på det.
”Hej,” svarede hun roligt og kiggede op på hans ansigt med et mindre smil. ”Jeg er Sivan,” sagde hun og smilede. Jamie. Det lød fornemt. Han var sikkert også en af det højst satte personer, hun vidste ikke hvad man kalde dem, men hun gættede sig bare frem. Hun samlede igen sit hår og lagde det på den ene skulder så han havde fri adgang. Hun havde roligt drejet sit hoved lidt for at se på ham, men ikke meget.

//Jeg kunne heller ikke lige svare så langt xD//