Se. hvem har vi der? Vince

Lissa skulede til ham da han valgte søen. Hun havde håbet på noget ala det med edderkopperne eller slangerne. Hun trak på skulderne og smilte. "Okay... men så... kom med" Sagde hun venligt og flirtende. Hun begyndte at gå og gik et lille stykke ind i skoven og hen imod søen. Hun stoppede op lidt fra den og kiggede på ham.
"Er du klar? Det her skal nok blive sjovt" sagde hun og kiggede på hans øjne.
Hun fastholdt øjenkontakten og trådte helt hen til ham. Hun kunne mærke åndens kraft brede sig i hele hendes krop og i hele hendes sind. hun tog en dyb indånding og sagde med en forførende stemme, "Du ønsker at gå direkte hun til søen og gå ned i vandet. Du ønsker det mere end noget andet i hele verden. Vandet vil køle dig ned og fjerne dine bekymringer. Gør det... gør det" hun spandt nærmest det sidste og ventede for at se om han reagerede på hendes ord.

Lissa kunne ikke lade være. Hun lo af fryd. Hun løb hen til ham og tog fat i hans hånd. "Vince!" lo hun og prøvede at trække ham op af vandet. Det var helt vildt. Det havde virket så godt! Men hun kunne ikke lade ham gå ned i det kolde vand og risikere at han blev syg, så ville hun jo bare heale ham, men det var nok heller ikke den bedste idé.
"Vince? er du dig selv nu?" hun kiggede op på ham og håbede virkelig at han var blevet sig selv igen. Det andet ville bare være alt for uhyggeligt.

Lissa åndede lettet op da han kom til sig selv. Hun lo og kiggede op på ham med smilende øjne. "Åh Vince... du skulle have set dig selv!" lo hun og slap hans hånd igen. En rødmen bredte sig i hendes kinder og hun var flov over at hun bare sådan havde taget hans hånd uden grund.
Hun så ned og legede med jorden med spidsen af sin sko. "Husk at det der ikke var mit bedste... edderkopperne er meget mere overbevisende" mumlede hun, mest til sig selv, men hun vidste at han også kunne høre hende.
Uden at tænke over det udbryd hun. "Det kunnet have været sjovt hvis jeg brugte betvingelse til at få dig til at kysse mig og jeg så fjernede det midt i kysset. jeg gad godt se dit ansigt når du kom til dig selv og opdagede hvad du havde gang i" sagde hun med latter i stemmen og smilte stort op til ham.

Lissa smilte bare overlegent til ham. "Gentag det, når edderkopperne dækker din krop fra top til tå, og slangerne kommer efter dig" Sagde hun med latter i stemmen. Hun havde ikke taget hånden helt til sig efter at hans fingre havde strejfet hendes. Den var ligesom stivnet på tilbage vejen. Hun stod lidt og bare betragtede ham. Betragtede hans italienske træk. Betragtede hans øjne. Af en eller anden grund rødmede hun selv, da hun så hans rødmen. Hvorfor vidste hun ikke selv. Måske gjorde hun, men hun ville nok bare ikke indrømme det.
"Hvad skal vi så lave nu?" Hendes stemme var lavt. da hun var bange for at den ville knække over hvis hun talte højere. De andre kunne ikke se dem mere, nu da de var ved søen. Men hun havde det på en måde som om der var nogle der holdt øje med dem. Måske var det noget ånden bildte hende ind, fordi hun lige havde brugt sine krafter...

Lissa lo og gik efter ham. Hun vidste ikke helt hvad han mente med det han havde sagt. Hun spekulerede over hans ord og smilet blegnede samtidigt med at hun tænkte. Han havde jo sagt at de skulle afprøve hendes magi. Hvilket hun jo ikke havde.
Da de var nået længere ind i skoven stoppede hun op. Hendes ansigt var forpint og hun kunne ikke få sig selv til at gå et skridt længere. Hendes øjne var på kanten til at blive fyldt med tårre, men hun prøvede febrilsk at holde dem væk.
Hun kunne ikke tro det. Det var anden gang han havde ramt hendes ømme punkt. Godt nok, kunne han ikke gøre for det, men det gjorde så forbandet ondt.
Ånden bevægede sig inde i hende og hun faldt til ro. Jo, hun havde en magi. Hun overvejede lidt at sige det til Vince. Hun åbnede munden.
Men ingenting kom ud...

Hans gode reflekser fik ham til at stoppe op, da han hørte at Lissa gjorde det. Han vendte sig om, og lige da han så at hendes øjne var blanke, stivnede han. Og så var han på pletten. Han stillede sig foran hende og lod sine fingre glide ind i hendes. Han så ned på hende, med lidt store øjne. "Er du okay, Lissa? Ce l'hai male?" Han viste ikke hvorfor han altid blev så overgearet hvis nogen bare lod til at have det dårligt eller noget. Nok noget han havde fået med ind igennem Jills anfald. Noget forfærdeligt noget.

Lissa lukkede øjnene og uden at tænke over det, lænede hun sig frem og lod sin pande hvile mod hans skulder/bryst. Hun snøftede stille og besluttede sig for at stole på ham. "Nej jeg har det okay. Jeg er ikke dårlig... Men Vince... jeg er nødt til at fortælle dig noget. men du må love at du ikke siger det til nogle... okay?" Hun løftede sit hovede en smule og kiggede op på ham med våde øjne og et bedende blik. Hun ønskede så inderligt at fortælle ham det hele.

Lissa nikkede og snøftede kort. Hun tog sig sammen og kiggede ham ind i øjnene. Hun prøvede at tænke sig til en måde at sige det må, så han ikke blev bange for hende. "vince... jeg... jeg har specialiseret mig i et element. Ånden... det er meget sjældent og meget magtfuldt. Men please du må virkelig ikke sige det til nogle!" Hendes ansigt var bønfaldende og hun rystede over hele kroppen. Bare han nu ville forstå, det var vigtigt for hende at have lige netop ham til at forstå.
Hendes bekymringer forsvandt i det hun først rigtigt fik set på hans øjne. Wow var den eneste tanke der nåede hende i dette øjeblik. Wow, hvor er de smukke. Hun lukkede alt andet ude end dem. Dem og deres smukke farve. De, som både var venlige, charmerende og kærlige, men også bekymrende og smukke. Hun kunne ikke få sig selv til at kigge væk igen.

Hun havde på fornemmelsen af at han ikke hørte efter, men hun var ligeglad. Det, at hun kunne sige det til ham, betød mere for hende. Hun nød fuldt ud da hans læber ramte hendes pande, men det havde ikke i sinde at fortælle nogen overhovedet.
Hun tog en dyb indånding og smilte skævt til ham, uden rigtig at smile. "Ikke rigtigt... men jeg kan besøge folk i deres drømme..." sagde hun så stille og kiggede afventende på ham. Åh gud. Hun ville så gerne kunne slå armene om ham og bare få talt ud. Men hun vidste godt selv at det ikke var det rigtige at gøre i den situation som de var i. Men åh for helved hvor ville hun gerne, især efter hendes pandes møde med hans læber.

Vinces smil blev ikke mindre, da hun fortalte hvad Ånden kunne præstere. Han havde været vant til at der kun fandtes fire elementer, og så kendte han godt til Ilden, for det havde Jill, og hun elskede at blære sig med det, og så kendte han en smule til vandet, som en af hans Moroi-venner havde.
Han fangede hendes øjne, og sendte hende et kærligt smil. "Det er da nice. Hvorfor har du aldrig sendt mig et natteligt besøg før?" flirtede han og strøg hende over håret. Hun så stadig en smule bevæget ud, men han kunne ikke rigtigt lige forstå hvorfor. Var han en af de første hun talte ud for? Var det derfor? Hans smil blev en smule svagere, men også en smule mere kærligt til hende.

Lissa træk på skulderne. "Du ville nok ikke turde sove til sidst hvis jeg såden lavede dine drømme efter mit hovede og styrede hvad der skulle ske" Sagde hun stille og smilte lidt over det. Udover Lissa og Jamie, og nu også Vince, havde Lissa ikke sagt det til nogle. Hun var bange for at folk nok ville holde sig fra hende. Som om de ikke gjorde det i forvejen, men alligevel.
Lissa valgte bevidst at prøve at blive glad igen. "Desuden regnede jeg ikke med at de ville have mig til at optræde i dine drømme" sagde hun og sendte ham, hvad hun håbede, var et flirtende smil. Men hun var ikke helt sikker, hun havde trods alt lige grædt... Hvilket nok ødelagde det en smule.

Lissa kiggede indgående på ham og så under ingen omstændigheder overbevist ud. Hun lo og uden at tænke over det, gav hun hans hånd et lille klem. "Man skulle ikke tro at du ikke selv gik og fantaserede om nogle af pigerne på skolen. Nogle interasante?" Okay. Nu var hun på igen. Ingen triste miner mere. Øjnene flirtede, smilet gjorde og hendes kropssprog gjorde. Hun kunne ikke lade være. Det føltes som noget af det letteste at gøre sammen med ham. Og han havde selv lagt op til det.
"Men vi kan altid lave en aftale... Hvis det er kan jeg komme i nat? eller skal jeg bare overraske dig?" sagde hun med sin søde, drilske, flirtende og lokkende stemme. Det lå naturligt til hende at prøve at lokke ham. Betvingelse var jo noget af det hun var bedre til end andre.

Lissa lo igen. Aldrig i sit liv havde hun oplevet noget ligende. Vince havde virkelig overrasket hende. Rødmen i hans kinder, havde hun set lidt til tidligere, men dog ikke i så megen grad som nu. Hendes egne kinder indtog en let rosa farve.
Lissa smeltede nærmest indvendigt. Åh Gud, hun var så bange for at hun ville synke i knæ om lidt. Hans øjne. åh hans vidunderlige øjne. Hun kunne ikke lade være. Hun forsvandt nærmest ind i dem. Trancen blev dog brudt da han talte. Hun kom til sig selv og smilte skævt. "Men husk nu... Bier stikker" spøgte hun igen.
Hun kiggede ind i hans øjne og skælvede let ved hans berøring. Åh Gud nej, ikke igen. Varmen spredte sig i hendes krop, selvom hun ville ønske den ikke kom.
I stedet for at afsløre det, begyndte hun at joke. "Pas på at du ikke drømmer noget, som ingen må vide, når jeg tropper op og laver det til min drøm" hun smilte skævt igen og nød hans nærvær, på trods af sine hadske følelser mod sig selv.

Lissa lo, en smule nervøst, da han kom så tæt på hende nu. Hendes hjerte satte farten op, det var umuligt at stoppe. Hun fangede godt hans kommentar, det med giften. "Og i stedet for smerte og gift, ville du blive fyldt med nydelse og endorfiner..." sagde hun flirtende. Ingen ville kunne stoppe hende nu. Jo, Kirova, men ellers ingen da.
Hun kiggede betaget på hans smukke ansigt, der blev oplyst af månens smukke skær. En lille brise legede let med hendes hår og hårene i hendes nakke rejste sig. Hun skælvede en smule ved kulden, da Moroi ikke kan holde kroppen opvarmet på samme måde som Dhampirne kunne.
Hun lo igen, sin smukke perlende latter. Hun smilte flirtende til ham "Hvordan vil du forklare at dine bukser er våde? sige at jeg gjorde det? Det ville de fleste nok misforstå" hun lænede sig en smule ind imod ham og afventede hans næste træk.