Hvad skal vi Dhampirer uden vores arv? » Alma

Alma kom gående ind i træningshalen. Hendes hår sad i en hestehale, så det ikke ville genere hende, mens hun trænnede. Hun havde en sort tanktop på, der sad tæt på hendes krop, så den viste hendes former, men hun tog sig ikke have det, og så havde hun sorte tætsiddende shorts. Det var ret tidligt på dagen, så de fleste var allerede gået i seng, men da hun ikke kunne sove, som altid, havde hun valgt at bruge tiden fornuftigt, ved at træne selvfølgeligt. Hun var altid blevet hakket ned på, bare fordi at hun var en pige, men hun var stærk og smidig, og kunne nogen gange osse slå drengene ned, hvis hun blev sur. Hvilket hun blev ret let, da hun havde et voldsomt tempramang. Hun kiggede kort rundt, og fik øje på en anden Dhampir, en mandlig en. Hun sukkede lavt, hun havde håbet på at der ikke ville være andre derinde. Men betragtede ham alligevel, da hun ikke rigtigt turde at gå derind, Alma havde altid været vildt genert, men turde godt sige hvad hun ville, hvis hun nu blev sur..

Alma smilte lidt, men rødmede samtidig osse lidt, og forbandte, endnu engang, hendes generte side. Hun begyndte at gå stille og en smule elegant, noget hun ikke gjorde med vilje, ind i rummet, og kiggede lidt nysgerrigt på ham, men samtidigt genert. Hun genkendte godt lidt sproget, "Italiensk..?", Spurgte hun lidt genert, hun kunne selv Spansk, og da sprogene var beslægtede, genkendte hun godt ordet.. Men kun lidt.. Hun synes hun genkendte fyren, men kunne ikke rigtigt huske hvorfra.. Hun ville spørge, men som altid var hun for genert til at få et ord ud. Hun havde ikke håbet på at få selvskab, men det kunne msåke godt blive sjovt.. Hvis hun da ikke var så genert..

Hun blev helt rød i hovedet, da han kyssede hendes hånd. Hun kendte godt den Italienske skik, samt den Spanske, "Øhm..", Sagde hun lavt, og hadede inderligt sin rødmen, og tog så sin hånd til sig, "Hyggeligt at møde dig, Vince..", Hun kiggede kort ned, men kiggede så op i hans øjne igen, "Mit navn er Alma..", Hun smilte genert, "Min far var Italiener.. Så vidt jeg ved.. Men min mor er Spansker..", Hun grinte lidt.. "Så jeg kan nogenlunde begge sprog..", Hun kiggede lidt på ham med hovedet lidt på skrå, og lod kort sit blik glide ned ad hans krop, men fandt hurtigt hans øjne igen. Hun rødmede lidt.

Hun rødmede endnu mere, "Øhm..", Hun tøvede lidt, "Jeg kunne ikke sove..", Hun smilte lidt, men stadig genert, "Så jeg tænkte at lidt træning sikkert ville hjælpe.. Det plejer det i hvert fald..", Hun vidste at man kunne se de mørke rander under hendes mørkeblå øjne, da de trådte lidt frem på grund af hendes blege hud. Hun smilte lidt, og skiftede vægten på sine fødder, og rødmede lidt igen.

Hun smilte lidt, "Ikke rigtigt.. Men det får mig til at slappe af", Hun kunne godt høre forandringen i hans stemme, men tænkte ikke videre over det. Hun trak lidt på skuldrene, "Hvorfor ikke..?", Sagde hun, med et lille smil og rødmede svagt, "Det kunne da blive sjovt..", Hun smilte et lille genert smil, mens det glimtede lidt i hendes mørkeblå øjne. "Men hvad går udfordringen ud på..?", Hun kiggede på ham med hovedet lidt på skrå og et lille smil på sine læber.

"Det skal nok blive sjovt..", Sagde hun og smilte lidt af ham, men gik så over, bandt hans sløsede sløjfe op, og bandt den igen, bare bedre. Hun tog så et andet bånd, rakte sin arm lidt frem, "Vil du lige hjælpe..?", Spurgte hun med et lille genert smil på sine læber og kiggede lidt afventende på ham. Hun kiggede lidt på hans ansigt, mens hun ventede på et svar, hun ville godt kunne huske det. Hun synes han havde et kønt ansigt, og rødmede så lidt ved tanken og skyndte sig at skubbe den væk igen.

Hun smilte lidt til ham og gyste svagt da hans fingre strøg ned ad hendes arm, og hun tod den straks til sig, "Tak..", Sagde hun lavt, men rystede så lidt på hovedet på hans forslag, og smilte lidt drillende igen, "Jeg er ikke den slags pige, der vil have særbehandling", Men hun gik alligevel forbi ham og klappede ham let på skulderen da hun gik forbi ham, "Så knæk og bræk", Hun smilte lidt for sig selv og gik videre i et lidt afslappet tempo hen mod væggen og tog sine sko af, så hun bedre ville kunne løbe, hvis nu det var. Hun vendte sig om mod ham igen og smilte skævt, og var næsten som en anden, da det nu var træningstid, "Lad konkurrencen begynde..", Hun stilte sig lidt parat, til når han kom.

Hun undvæg hurtigt til siden, så han ikke ville få fat i andet end væggen. Hun grinte lidt og begyndte at gå baglæns væk fra ham med et smil på sine læber. Hun elskede at være med i sådanne nogle konkurrencer, især hvis der var flere med, da det gav mere udfordring og sjov. Hun betragtede ham stadig, mens hun gik baglæns og ventede på hans næste træk. "Er det alt hvad du kan, Vincenzo..?", Spurgte hun lidt provokerende, bare for at få mere fart på konkurrencen.

Hun rødmede lidt, men grinte så og undvæg igen let og lydløst. Hun snorrede elegant om bag ham, lagde hænderne på hans skuldre, "Du må være lidt hurtigere..", Hun hviskede det let og lidt lokkende i hans øre, men gav så slip på ham, men gik så hurtigt baglæns, væk fra ham med et lille drillende smil. Og ventede igen på hans næste træk.

Hun grinte let, men osse lidt overrasket, "Det var bedre..", Sagde hun med et drillende grin. "Come on, amico mio, fammi vedere quello che si può", Hun brugte sit italienske, og viste at han kunne forstå hende. Hun grinte lidt igen, og skubbede ham blidt over mod en af madrasserne der var derinde i træningshalen, og sprang så på ham, og holdte ham fast ned mod madrassen, så han ikke kunne bevæge sig. Hun holdte hans arme ude til siden og hans ben adskildte, men tænkte ikke over hvordan stillingen kunne misforståes. Hun kiggede ned på ham med et lille grin, "Fanget.."
Hun kunne mærke at hendes hår havde revet sig løst fra hendes hestehale, så det nu hangt løst ned over hendes ansigt.
Hun vidste at han ikke kunne bevæge sig, da han, selvom hendes greb var blidt, var løst helt fat, i en af de greb hendes mor havde lært hende.

Hun lagde godt mærke til hans rødmen, og rødmede selv lidt, men blev så lidt sur da han tog hendes bånd, "Hey!", Hun kiggede lidt snydt ned på ham, og skulle til at bøje sig ned for at tage det igen, men stoppede sig selv nogle få cencimeter fra hans mund. Hun blinkede nogle gange med sine store, mørkeblå øjne, og blev helt rød i hovedet, men var for målløs over det hun skulle til at gøre, for at kunne fjerne sig igen.

//Logger lige i en halvtimes tid, men kommer på igen ^^//

Hun rystede lidt på hovedet, og var stadig helt rød i kinderne, men kunne ikke få et ord frem på hendes læber eller rykke sig. Hun lukkede sine øjne kort og kunne faktisk dufte ham, hun blev nærmest ør af det, men på en go måde. Hun åbnede sine øjne igen og kiggede ind i hans, med et blik hun ikke tit fik. Hun var bange.. Men ikke for ham, men for det hun følte lige nu.. Noget hun aldrig havde følt før..
Hun holdte ham stadig fast, så han ikke kunne bevæge sig, men kunne ikke, ville ikke, bevæge sig væk fra ham. Hun tog sig ikke af hans smil, da den slags ikke rørte hende, hun havde levet med det hele sit liv. Hun hadede når nogle drenge troede at de bare med et enkelt blik og nogle få sukkersøde ord, kunne få alle piger til at falde om af glæde over at få deres opmærksomhed. Hun var ikke som de piger. Hvis en dreng prøvede at gøre det med hende, som der var nogle der havde gjordt, stak hun dem en lussing. Og det var sket ret mange gange..
Hun blinkede nogle gange med sine øjne, prøvede at få den mærkelige følelse hun havde i sit bryst væk, men det gjorde det bare værrer, da hun mærkede sit hjerte banke hurtigere, og var næsten helt sikker på at han kunne høre og mærke det..

Det var ikke løgn, da Vince rent faktisk kunne mærke hendes hjerte slå. Og da det begyndte at slå hårdere, spærrede han sine øjne en lille smule mere op, så lyset i bygningen skinnede i hans øjne og fik dem til at se blanke ud. Han blev en smule mere bleg en normalt.
På grund af hendes hjerte og hendes ansigtsudtryk, blev han bange for at hun fik et anfald af en eller anden slags. Og det ville ikke være særlig fedt. Ikke for nogen af dem. "Alma? Er du okay?" spurgte han bekymret og prøvede at rejse sig op, men hun holdt ham stadig godt fast. Hun var eddermaneme irriterende stærk, den pige. Hun lignede altså en som alle burde løbe efter som fluer som en... bæ. Som honningbier om en sød blomst, så at sige.