Hvad skal vi Dhampirer uden vores arv? » Alma

Hun rystede lidt ved hans berøring, og følte sig helt varm indeni. Hun kunne satdig ikke rigtig fatte hvor forelsket hun var blevet i ham, på så kort tid. Og det gjorde det ikke bedre, at hun aldrig havde været forelsket før, ikke sådan rigtigt. Hun plejede ganske enkelt at slå de fyre ned, der bare kom med den mindste flirt eller romantisk bemærkning, men ikke med Vince.. Hun vidste ikke rigtig hvorfor, hun ikke havde gjordt det, men var alligevel glad for at hun ikke havde gjordt det.
Hun kyssede ham blidt igen, og mærkede en let rødmen stige op i hendes kinder, igen. Hun kiggede ind i hans smukke øjne, og havde det endnu engang som om hun nærmest forsvandt ind i dem.

Hun kunne godt se den kraftige rødmen i hans kinder og blikket i hans øjne, og blev helt varm indeni af det. Hun skulede lidt til ham, da han mindede hende om at han havde vundet, men der var stadig et kærligt glimt i hendes øjne.
"Om kamp..?", Spurgte hun med et lille grin. Hun var egentlig lidt ligeglad med hvad de lavede, bare de lavede det sammen. Men hun havde tænkt sig at vinde denne gang, hvis han sagde ja til det.
Hun følte sig stadig lidt snydt af at han havde brugt sine tænder til at tage båndet af hendes arm, da hun havde lagt ham ned, selvom det godt nok ikke var snyd.

Selvom Vince stadig følte sig en smule beruset af hende, så bredte der sig et lidt dovent og arrogant smil om læberne på ham. "Bring it on, mia bella."
Han rejste sig i en elegant og kattelignende bevægelse fra madrassen, og kyssede hendes bånd en enkelt gang før han kastede det hen imod hende. Han vippede kærligt med sine øjenbryn, inden han bandt sit eget bånd om armen igen, og smuttede en smule væk fra madrassen for at være klar når hun sprang på ham. Altså, med mindre hun ville have at han skulle binde hendes bånd igen, ligesom sidste gang. Det ville ikke være underligt.

Hun satte sig let op og greb sit bånd, og rullede lidt med sine øjne. Hun var hurtigt ovre ved ham, tog hans bånd af igen og bandt det ordenligt, og kærtegnede lidt tøvende hans arm. Hun bed sig lidt i læben med hun gjorde det, men det var nok mest fordi hun ville skjule det smil der kom frem på hendes læber. Hun rækkede sin arm frem igen, lige som før, og holder båndet med den anden hånd, "Vil du ikke være sød..?", Spurgte hun med et lille, skævt smil. Hun kiggede på ham med et lidt udfordrende blik, da hun jo havde tænkt sig at vinde denne gang. Hun havde ikke noget imod at tabe, men det var heller ikke dårligt at vinde.

Hun bed sig i læben, og prøvede forgæves at lade være med at ryste, da hans fingre strejfede hendes arm og skulder. Hun havde det som om det brændte der hvor han havde rørt hende, men på en god måde.
Hun kiggede op på ham med et lille smil, lagde blidt hånden på hans skulder og kyssede ham blidt, før hun bakkede væk fra ham med et udfordrende blik, og et lille, skævt smil på sine læber. "Lasciate che il gioco avrà inizio", Sagde hun blidt, men stadig udfordrende. Hun bad ham tavst om at begynde. Hun ville vinde, ville vise ham at en lille pige, som hende selv, godt kunne slå ham. Godt nok var hun spinkel, og kunne let ligne en jomfru i nød, men der havde hun aldrig været.

Hun grinte lidt, og trådte hurtigt nogle skridt tilbage, og undgik hans slag. Hun var hurtigt omme bag ham, kyssede ham let på halsen, men var så hurtigt væk igen.
Hun elskede at lave sådan nogle 'lege', efter hendes mening, var det lidt lige som katten efter musen, især da hun elskede at lege med sit 'bytte', eller i det her tilfælde, sin modstander.
Hun gik hurtigt nogle skridt tilbage, og lignede næsten et blegt spøgelse, hun ville havde lignet det mere, hvis hendes tøj havde været hvidt, og ikke sort.
Hun smilte blidt til ham, og havde stadig det udfordrende blik.

Vinces læber brød ud i et stort smil da hun undgik ham og til og med kyssede ham. Hun nåede dog ikke at træde særlig langt væk, inden han greb ud efter hende igen og prøvede at gribe fat i hendes arm.
I hans øjne var hun stadig en form for spøgelse. Hun var så hurtig og elegant. Og så bleg. Hun virkede meget mere bleg, når der var så stor kontrast imellem tøj og hud. Og selvfølgelig også hår og hud. Men det gjorde hende absolut ikke mindre smuk

// Åh gud, har lige fået trukket to tænder ud og bedøvelsen er absolut ubehagelig.

Hun undgik med nød og næppe, og prøvede nu osse selv at gribe ud efter hans arm. Hun var stadig hurtig og elegant, men det var han jo osse. Hun grinte lidt, lavede en lille finte, hvor det lignede at hun tog et skridt til højre, så venstre og så tilbage til højre og bag ham, og kyssede ham igen på halsen og lagde armen blidt over hans bånd, men tog det ikke af, ikke endnu. Hun stod ret tæt op ad ham, og flyttede sig ikke, men stod der bare og åndede blidt i hans nakke.

//Av.. Kender det skam godt..

Hun kom med et lille overrasket hvin da han vippede hende bagover og kyssede hende. Hun smilte lidt, lagde sine hænder i hans nakke og kyssede ham blidt igen, mens hun rystede svagt af hans kærtegn.
Hun havde ikke regnet med at han ville gøre lige det, derfor blev hun overrasket, og var faktisk lidt pinlig berørt over sit hvin, da hun normalt aldrig hvinede over noget.
Begge hendes hænder strøg blidt ned ad hans nakke, af skuldrene og videre ned ad hans arme, og kunne mærke musklerne under dem. Hun fandt hans bånd og tog det af. Hun stoppede kysset med et lille grin, og sagde, "Fik dig..", Hun kyssede ham let på kinden og kærtegnede blidt hans arme imens.
Hun smilte stort indvendigt over at havde vundet over ham, og nød kort rusen, men den fik hun nok mest af hans nærvær og ikke af sejreren.

Han nøjedes med at brumme utilfredst da hun trak hans bånd af. Men han slap hende ikke, tænkte slet ikke på det. "Så står det lige, ikke sandt signorina?" hviskede han blidt i hendes øre, inden han begynde at nappe hende kærligt bag øret.
Nu hvor de stod så tæt, tog han chancen og løsnede forsigtigt knuden på båndet, helt uden selv at opdage det. Han løsnede grebet på hende, en lille smule, så han kunne svinge hende i en blid cirkel inden han kunne lukke armene om hendes hals og presse sine læber imod hendes igen.

// Kreasvigt :3

Hun kunne godt mærke at han løsnede hendes bånd, men tog sig ikke af det, nød bare hans nærvær. Hun rystede da han nappede hende bag øret og mærkede en dejlig kildren gå igennem sig da han gjorde det. Hun grinte lidt da han svang hende i en blid cirkel. Hun lagde sine arme om hans hals, pressede ham tættere på og pressede sine egne læber ivrigt mod hans igen. Hun åbnede lidt prøvende sin mund, ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre.

//Gør ikke noget, kender det godt (^,..,^)

Hun sukkede lidt da hans tunge kom ind i hendes mund, og nød det. Hun smilte indvendigt da hun mærkede hans hænder mod hendes talje i et blidt greb.
Hun fattede ikke hvordan hun havde kunnet leve uden sådan noget her, i så lang tid. Hun havde ikke tænkt på at de kunne blive opdaget, da hun var helt væk i ham, og alle de nye følelser.
Hun rystede lidt da hun mærkede hans slanke fingre under hendes trøje, mod hendes bare hud. Hun ville give igen, men vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre, da hun ingen erfaring havde på dette punkt.

Hun rystede svagt af hans hænders vandrig op ad sin ryg, og den dejlige kildren det medførte. Hun hørte godt hans lave stønnen, og tog det for at han kunne lide det.
Hun prøvede at give lidt mere slip på sig selv, og lod sine hænder glide op i hans hår, og pressede ham tættere på sig, mens hun nærmest lå i hans arme. Hendes tunge legede blidt, lidt tøvende, med hans, og hun kunne ikke holde et lille støn inde, og nød øjeblikket.

//Min tur til at have kreasvigt (^,..,^)

Hun stønnede svagt da han pressede hende tættere på sig, og nød at mærke hans krop så tæt på sin egen. Hun lod sine hænder glide ned på hans skuldre da han trak sit hoved lidt væk fra hendes eget. Hun havde lukket sine øjne og gyste lidt da han begyndte at kysse hende bag øret og ned ad hendes hals. Hun havde det som om hun smelte ind i ham, og de blev en, og skælvede lidt på grund af den følelse.

//Det gør ikke noget, og kan vi ikke bare sætte emnet på 'pause'?//

//Okay XD//