Lad os spise, eller noget ~Alma

Sted: ELvernes spise sal
Tid: spisetid, midnat (frokost for os)
Vejr: like Irl
Dato: Irl
Årstid: Forår
Påklædning: Se profil billed.

Månen stod højt på himlen, som solen villet have gjort hvis det havde været tolv timer senere, eller tidligere. Lyden af stemmer, sko mod gulvet og ændre lyde, lød henne fra spise salen. Alle elever havde spise frikvater nu, og det var jo så tid til mad. Nogle moroi foretræk dog at drikke af giverne istedet.
Jake Ivashkov, en luft og meget kongelig Moroi, kom gående hen imod dørene til spisesalen. Han kom direkte fra sin magitime og han smilte over hele ansigtet. Han havde forbedret sig, ikke perfekt, men det var blevet bedre.
Jake havde drukket af sin Giver den dag, eller rettere sagt nat, og han tænkte at lidt normal frokost nok var passende.
Han skubbede dørene op og lyden af stemmer, latter og andre form for larm, kom ham i møde og han smilte endnu mere. Han følte sig så meget hjemme her på akademiet.

Påklædning; En sort tank top, sorte, løse bukser og sorte gummisko.

Lyden af de andre elevers latter og stemmer var overalt i spisesalen. Alma havde lige taget en frokostbakke og stod nu bagerst i køen. Hun havde lige været til træningstime med de andre Dhampire, og det havde været rart at få brændt noget energi af. Hendes hår var stadig lidt fugtigt efter badet, hendes mørkeblå øjne lyste lidt på grund af trænningen, som hun elskede, og hendes snehvide hud, var endnu blegere på grund af hendes sorte tøj, enda blegere end de fleste Moroi's, dog blev hun aldrig forvekslet med dem, da hun havde de lidt store kvindelige former, som alle kvindelige Dhampire havde, samt hendes arme, der godt nok var slanke, men hvor der gemte sig muskler under den fine hvide hud. Hun kiggede ud gennem et af spisesalens vinduer, og smilte lidt op til månen, og rykkede tålmodigt frem da hun kunne.

Jake fik øje på den lange kø og sukkede utålmodigt. Han spottede rundt for at se om hans venner, eller veninder, sad et sted i nærheden, men han kunne ikke se nogle, som han havde lyst til at snakke med. Han sukkede dybt igen, tog en bakke og gik hen om bag i køen. Han smilte venligt til pigen, der stod foran ham i køen.
"Goddag" sagde han høfligt til hende. Selvom det var nat for mennesker, var det dag for dem. Han sukkede og rykkede frem da de andre gjorde.
Jake var næsten helt forladt for tanker, han tænkte for meget på ingenting. Han ville ikke tænke på noget, han havde brug for et hvil. Et helle sted hvor han kunne flygte hen når omverden blev for meget. Og lige nu, var det helle sted, hans utænkelige tanker.

Alma vendte sig lidt om, da der var en der sagde goddag til hende. Hun rødmede let, hvilket man tydeligt kunne se på hende snehvide hud, da hun se drengen, en Moroi, kunne hun se. "Goddag", Sagde hun høfligt, men med et lille genert smil på sine læber. Hun havde altid været genert, lige så længe hun kunne huske, medmindre hun var i kamp, der forsvandt det hele og blev udskiftet med glæden ved fysisk udfordring. Men med alt andet, var hun vildt genert og rødmede hele tiden, hvilket hun inderligt hadede. Hun kiggede lidt på drengen, og kunne godt se at han var noget yngre end hende selv, men han var højere, hvilket var normalt. Hun vendte sit blik tilbage mod månen og hviskede næppe hørligt, "Luna Piena.."