Spise tid. //Åbent emne//

Sted: Spisesalen for elever
Tid: Frokost tid. Omkring midnat.
Dato: Irl
Vejr: Irl
Årstid: Vinter
Omgivelser: Elever, mad, borde, stole og vogtere.
Påklædning: Se i emne.

Klokken ringede og det betød spise tid. Elever styrtede ud af deres klasse lokaler og imod spise salen. En berømt Moroi trådte ud fra sit klasse lokale og gik langsomt hen imod spisesalen. Denne Moroi prinsesse var berømt fordi hun var den sidste tilbage i sin familie slægt: Dragomir.
Dragomir var en af de øverste af de kongelige Moroi familier, og Vasilissa, kaldet Lissa, skulle som den eneste fører denne slægt videre.
Da Lissa nåede døren til spisesalen fandt hun et smil frem og gik indenfor og hen imod et bord.

En pige gik ned af det let brogede gulv, inden at hun nåede til dette bord man skal tage maden fra. Hun så sig stille over skulderen, så hendes blå øjne kom til syne frem for hendes let brune hår. Når hun stod sådan i lampens skær, så kunne man med lethed se hårets rødlige farve. Det var flot uden tvivl, men det var ikke som Moroiernes. De var jo næsten perfekte, med deres tynde og fejlfrie kroppe. Hun så ned af hendes krop med et suk, hun var iført hendes gamle cowboybukser og en fin rød bluse som omsluttede sig til hendes let udvoksede krop. Hun så sig endnu engang rundt i salen, inden at hun tog sig noget mad. Aftenens menu, som altid. Et skridt, to skridt. Det føltes som en evighed at gå ned til et ledigt bord, hun var ny ja. Men ikke helt vildt ny, ikke sådan så hun var 'den nyeste nye'.
Hun så Lissa, man skulle til sydeladende vide hvem hun var. Men det var der jo heller ikke noget at sige til, hun var jo en Dragomir prinsesse. Hun måtte have det svært, men på den anden sidde havde hun en masse om sig som højest sandsyndelig elskede hende.

//Fint..? :O//

//Perfect!//

Lissa sad lidt og legede med sin stramme hvide bluse inden hun rejste sig op og gik hen imod bordet med maden, det var jo frokost tid da vampyrer byttede om på nat og dag. Hun så ned af sig selv og sukkede. Hun var langt fra perfekt. Ja hun var tynd og muligvis smuk. Men hvilken teenager dreng ville vælge en pige som muligvis aldrig fik bryster? Jo hun havde jo lidt men det var sjældent Moroi piger fik det. Det var endnu en af grundende til at Moroi drengene gik efter Dhampir pigerne. Fordi de havde frodige kroppe.
Lissa kiggede op og hendes lyse hår faldt væk fra hendes jadegrønne øjne. Hun fik øje på en pige, der gik modsat vej af hende. Da hun passerede hende sagde hun høfligt "Hej" og gik videre hen til maden. Hun tog en bakke og en tallerken. Hun fyldte tallerken med lidt pasta salat og gik ned imod et bord med en garffel i den ene hånd og bakken i den anden. Hendes jadegrønne øjne afsøgte lokalet og opdagede der ikke var flere borde ledige. Undtaget et. Det pigen, hun havde sagt hej til, var på vej imod. Hun gik efter hende, måske kunne hun få en ny ven?

//Goood :D//

Clary så sig lidt tilbage, da Lissa som de fleste kaldte hende sagde hej til hende. Gjorde hun det, eller var det bare hendes ondsvage tanker? Hun blinkede et par gange, inden at hun vente sig helt om og smilede til Lissa. Hun ville gerne have nogle venner, eller i det mindste bare nogle gode bekendte? Hun sank en tusse, inden at hun stille svarede: "Øhm.. Hej." Men så at hun havde kursen mod madbordet, så Clary gik mod de frie bord der nu var tilbage.
Clary nåede bordet, imens at hun stille så sig rundt i rummet. Der var ikke specielt mange der ikke snakkede, eller som sad alene som Clary eventuelt kunne komme i snak med. Så hun håbede på at hun kunne sætte sig der, og hvem ved måske ville der komme hende til undsætning?
Clary lyste ekstra meget op, da hun så at Lissa havde fået pakket hendes bakke op med med mad og havde hendes kurs slået over mod det bord som Clary sad ved. Da Lissa kom hen til hende og at hun var sikker på at hun kunne høre hende for den lavmeldte larm, smilede hun sødt og nikkede til Lissa. "Hej igen.." Hendes øjne lyste, for der var en vej ud af disse mure. Det kunne godt være at hun skulle få denne uddannelse først og have fået en hun virkelig kunne passe på sammen med en anden. Men hun ville komme ud af disse beskyttende mure og have det kvit og frit som i gamle dage, men det var da fint på akadamiet alligevel.. Ikke?

//Undskyld.. Det tog lidt tid =(//

Lissas ansigt lyste op da hun så hvordan pigen lyste op. Det var ret komisk at se, hvis man se det udefra. Hendes jadegrønne øjne kiggede op og ned af pigen med et stille smil. Hun gik helt hen til bordet og så venligt på Dhampir pigen. "Heej igen..." sagde hun så for at være høflig. Lissa så sig omkring og fik øje på Mia, den lede pigen som mobbede Lissa på det groveste, hun så hurtigt væk da hun hørte Mias hånlige latter. En latter hun kendte lidt for godt. Hun ville ikke tænke om den sladder Mia og hendes slæng snakkede om. For de snakkede sikkert om hende og om at hun ikke havde specialiseret sig inden for et element endnu, hvilket var ret pinligt da det sker når en Moroi kom i puberteten. Og det var ikke bedre at vide at Mia gik på holdet over hende i magi undervisningen. Men nu ville hun have en ny ven. En der måske kunne forstå hende? Denne Dhampir pige virkede som et godt valg.
"Sidder der nogle der?" Spurgte hun og pegede på stolen overfor pigen, på den anden ide af bordet
"Mit navn er Vasilissa Dragomir, men kald mig Lissa... Og hvad hedder du?" Hun var opdraget til at respektere Dhampirer. For uden dem ville vi ikke overleve. Moroi havde brug for Dhampir til at beskytte sig imod Strigoi. Og Dhampir behøvede Moroi for at få børn og få racen til at fortsætte. Det var en cirkel. Vi var afhængige af hinanden og sådan var det. Derfor var hun opdraget til at få respekt og vise respekt.