Et skyldigt sted, på en uskyldigt tidspunkt.. (koishite)

han så op mod hende. "Jeg holder som regl mine drenge problemer for mig selv"sagde han og smilde til hende og begyndte stille at grine let da hun nævnte hans evner "Hvadfor et hjerte?"spurgte han stille og svarede så hvordan hans evne virkede "Når foreksempel en smuk pige står forand mig vil mine øjne automatisk fange din koncentaion og begynde at fange dig og vis det lykkedes slipper du ikke fri for jeg siger til. Jeg har også den jeg ikke helt kan styre endnu. Vis jeg blir vred strømmer ilden ud gennem mine hænder og flambere alt omkring mig og jeg kan ikke styre mængeden af ild"sagde han og fortalte så hvordan hans ild virkede "Det virker sådan at vis at jeg nu gør såaden"sagde han og tog en finger op "og tænker at ilden skal komme op der så gør den det"sagde han og smilede "så det er som en skjult medfødt evne som ligger i min krop"sagde han og smilede

Clary så op på ham og rystede opgivende på hovedet; han var for viderkommende! 
"De må da have et hjerte? Jeg mener, ellers lever man ikke. Altså ikke sådan, at selvfølgelig dør man. Men vis man ikke kan holde af personer, eller holde ud at blive holdt af, så kan man da ikke leve?" Hun gjorde store øjne og grinede sagte, da han nævnede det med pigen. 
"Yah right?.. Så må du bruge din kraft en del, huh?" Hun tog sin hånd op til håret, og lod sin hånd glide igennem det lange tykke hår. Det var OVERHOVEDET ikke ment som en flirt, men det kunne godt se sådan ud. Det var mest af alt bare en ubevidst handling, sådan en handling som man mest af alt bare burde holde for sig selv. Man kunne jo give de forkerte signaler?!
"Nåhm.. Det må være dejligt, at have noget man kan styre?" Hun trak på skuldrene og rystede trist på skuldrene. "De stakkels teenagerpiger, de kan ikke styre andet end deres vægt og udseende her i livet. Det kommer til at se så frygteligt magre og pudrede ud, måske havde de godt af nogle moroi evner?" Nærmest spurgte hun ham, måske havde de virkelig brug for at kunne styre noget som de ikke selv tog skade af?

"nah du er faktisk en af de eneste der har prøvet den"sagde han og kiggede på hende og smilede lidt og kiggede på hende. "Uh jeg glæder mig til at der kommer givere igen"sagde han og smilede let og hans lidt luskede blik kom frem igen. *Hmm mon det kunne være en flirt* tænkte han for sig selv og kigggede hende i øjnene

"Nåh.. Men jeg fortrækker at undlade at mærke til den igen.." Svarede hun pænt igen, inden at hun rynkede brynene som en mistænksom.
Hendes blik blev alvorgligt og spørgende, næsten vredt af spørgelse.
"Så må de hellere komme ned til dem! Det kan være farligt, at færdes med andre når.. Man har andre lyster, end bare at snakke.." Hun så borende ind i hans øjne, hvorefter at hun tog sine ben op til sit bryst. Som en beskyttelse af en art, hun syntes at det var begyndt at blive en smule mærkeligt og skummelt at være sammen med ham. Men på den anden side, så var han også spændende?

"hehe okay"sagde han grinene og smilede. Han kiggede lidt ud i den blå luft og bidste ikke rigtig hvad han ville til at hun svarede ham på det med giverne så han svarede igen. "Kan jeg desværre ikke da det er hver 3 dag der er givere"sagde han stille og bare kiggede på hende og smilede stille