Blod holder dig oppe //Seriøst emne, åbent for 1 max 2 mere//

Sted: Spisesalen: giver rum
Tid: aftensmads tid: 06:17.
Vejr: Indendørs
Dato: Irl
Årstid: Irl
Påklædning: Stram ved bluse, mørkeblå jeans. normale sko.

Spisesalen summede af livlige stemmer der fortalte om deres dag, deres timer og om der ville komme endnu en fest i 'aften'. Midt i det hele kom den lyshårede Moroi prinsesse ind, Vasilissa Dragomir også kaldet Lissa, og gik målbevist, men nervøst, hen imod døren til giver rummene. Hendes jade grønne øjne afsøgte hurtigt om nogle kiggede på hende, det så ikke sådan ud til det. Hun skubbede langsomt døren op med den ene af de to blege hænder, smuttede hurtigt ind og lukkede døren bag sig.
Lissa stalte sin lille skulder taske ned på gulvet og gik hen imod et ledigt rum. Ednu en gang skubbede hun nervøst en dør op og kiggede ind, som sagt var rummet ledigt, det vil sige der kun sad et menneske derinde som havde samme klarhed i hovedet som en der var høj. "Heej med dig priinsesssse" sagde mennesket, en smuk midelalderne kvinde, og smilte til hende. Lissa nikkede stille med et smil og gik hen til kvinden. Hun satte sig ved siden af kvinden, blottede sine hvide tænder og satte dem i kvindens hals.
Kvinden kom med små støn imens hendes søde blod løb ned igennem halsen på Lissa, der nød blodets virkning fuldt ud.

Efter nogle få minutter trak Lissa sig væk fra kvinden og tørede sig om munden med en serviet der lå på et bord, ved siden af kvinden. Lissa smilte taknemmeligt og gik ud af rummet. Hun sukkede opgivende og begav sig hen imod det sted hun havde stillet sin skulder taske. Efter at have gået de få meter, der var imellem rummet og tasken, tog hun tasken op og svang den over skulderen, åbnede døren ud til spise salen og gik ud fra giver rummenes omgivelser og ind i lyden af de summene stemmer igen.

Ishra sad for sig sig selv i spisesalen,hun kiggede rundt på de andre og følte sig ikke søreligt sulten.Hun havde drakt lidt blod afgang men følte at man ikke havde lyst til at drikke eller spise noget,hun sad stille i sine egen tanker og lyttede til de andre der snakkede sammen selvom hun var ligeglad med om der var nogen der snakkede grimt om hende eller noget så lyttede hun ikke.Hun sad stirrende ned i blodet og tænkte lidt for sig selv.

//Dit indlæg er ikke meget nemt at forstå, vi drikker jo ikke blod fra flaske eller sådan. Og giver rummene er aflukkede.//

//nå sorry så går jeg bare igen,out af emnet//

//Okay... Venter bare på andre svarer så//

En høj muskuløs skikkelse trådte ind i spisesalen og få elever dreje hovedet og så op på ham hvorefter de viskede til deres venner, Boris som skikkelsen hed var en af de nye vogter der dog ikke havde fået en at beskytte endnu men det fik han nok snart, et smil sad placeret på hans læbe og han lod kør blikket vandre rundt før han gik hen til et tomt bord og satte sig ned, han tog et par kartofler samt et stykke kylling og lidt sovs over på sin tallerken der stod klar på bordet hvorefter han begyndte at spise sin mad langsomt for at nyde det desuden sku han intet nå, han sukke let og lod tankerne køre rundt imens han spiste videre, han var iført et par sorte jeans samt en læderjakke som stod åbnede så man ku se en sort undertrøje inde under og så ku man tydeligt se hans muskler.

Lissa stod lidt og kiggede sig omkring, hendes øjne søgte rundt efter en af sætte sig hos og snakke med under aftensmaden. Hun havde lige sukket opgivende, da hun ikke så nogle interessante at snakke med, da døren til spise salen gik op og hun genkendte ansigtet, Boris. Vogteren hun havde snakket med før. Lissa tøvede lidt og gik så hen og puttede noget salat, et lille stykke kylling, ris og en smule sovs på sin tallerken. Hun var enlig ikke rigtig sulten, da hun lige havde drukket af giverens blod, men hun trængte til at spise noget.
Lissa begyndte at tage tøvende skridt hen imod Boris og blev mere og mere nervøs for, at han ikke ville snakke. Da hun var en meter fra hans bord, der var tomt udover ham, rømmede hun sig da hun næsten var 100% sikker på han kunne hører det, trods de summende stemmer. "Hej." sagde hun lavt med sin lyse stemme, rømmede sig og kiggede på ham igen, lod blikket glide hen over hans flotte krop. "Må jeg sidde sammen med dig og spise?" spurgte hun, hendes stemme var dårlig til at dække over nervøsiteten i den.

Boris sad roligt og spiste sin mad imens han tænkte over de ting man nu sku tænke på som vogter samt voksen, dog løftede han hovedet let og dreje sig om da han hørte en stemme og fik da også hurtigt øje på pigen fra biblioteket som så på ham, han smilede varmt til hende"hejsa lissa, jada du tag da bare plads"svarede han så let hvorefter han vendte sig om og spiste igen videre nu med et større sin på læben, det var nu rat at se hende igen for hun var da en sød pige måtte han indrømme "bare tag det roligt frøken jeg bidder dig ikke"sag han så og lo blidt til hende hvorefter han skar et stykke kylling og tog det let i munden og tygge lidt, det var nu ikke den bedste mad man fik men det ku gå an og nu havde han jo spist den i et par år og han havde da overlevet det"nå men hvordan går det så med dig?"spurgt han nysgerrigt hvorefter han tog glasset foran sig og hev fat i en kande med vand som han hurtigt hældte op i glasset og tog en tår før han satte glasset ned på bordet og vendte hovedet mod hende.

Lissa satte sig taknemlig ved siden af ham, dog med afstand nok til at de ikke rørte hinanden, selv hvis den ene af dem prøvede at 'flyve' som en kylling når de spiste. Hun var ret glad for at se ham igen. De havde haft det ret så hyggeligt ovre på biblioteket forleden. Hun satte sin tallerken på bordet og skar stille i kyllingen, tog stykket i munden og tyggede stille, sank maden, inden hun svarede ham "Nej, du bider ikke..." hun smilte stort "Det gør jeg" sagde hun med et en lille latter i stemmen og skævede hen til giver rummene. Hun lo stille for sig selv, blodet hun havde drukket havde gjort hende i væsentligt bedre humør, og det samme havde gen mødet med Boris også gjort. Hun tog endnu en lille bid, dog denne gang en blanding af salat og ris, tyggede og sank igen. Hun kiggede på ham med et stille smil, "Det går skam okay. Jeg får gode karakter og jeg har da nogle at snakke med" sagde hun og lagde tryk på ordet nogle, for med de nogle mente hun Boris og Israh, som var de eneste to der ikke syntes hun var sær, eller som ikke behandlede hende anderledes på grund af hendes familie historie.
Lissa kiggede stadig på Boris, dog op og ned af hans krop og op på hans ansigt, da hun tog sit rene glas og hældte det med vand, ligesom han havde gjort det.
"Hvad med dig, hvordan går det?" spurgte hun og tog en tår af vandet, stillede glasset og kiggede på ham med nysgerrige øjne.

Boris smilede varmt til hende og lo let af hendes var"når ja det kan de jo dog bider du mig ikke"svarede han let hvorefter han drak lidt mere dog ville han ønske at det var rødvin ikke vand men det gik ikke så han tog blot en tår mre før han igen så på hende med et varmt smil"det lyder godt, har du så snakket med andre siden den dag vi møttes?"spurgt han roligt hvorerfter han spidste lidt igen af sin mad det sidste af det før han lag bestikket ned og vendte sig om mod hende med et sort smil på læben"det går fint jeg for dagne til at gå ved hjælp af træning"svarede han let hvorefter han kørte en hånd gennem sit hår og lod blikket vandre lidt rundt på de andre elever, nogle af dem så på ham men da han møtte deres blik så de hurtigt ned i deres mad, han smilede let før han igen så på hende og tog en tår af sin vand.

Lissas jade grønne øjne afsøgte hurtigt lokalet, flere af eleverne kiggede på dem, eller det vil sige at de kiggede først på Boris og derefter på Lissa. Det gik Lissa en smule på at de ikke bare kunne lade hende være, hvor svært kunne det være at holde sig fra at stikke sin næse i andres sager? Hun gav et frustreret suk fra sig og lukkede øjne blidt i, talte til tre, kiggede op på Boris igen, nu med et lille smil. "Tja, jeg kunne jo altid prøve at smage på dig" sagde hun i en leende og drillende tone. Hun vidste godt at det ikke var lovligt på skolen, ikke en nedskrevet regel bare noget man ikke gjorde, at en Moroi ikke måtte drikke blod fra andre end giverne, på skolens område.
Lissa kiggede, en smule beundrende, på Boris med et smil da han kørte en hånd igennem hans hår. Hun vendte blikket bort, spiste lidt fra sin tallerken, lagde bestikket som man lagde det når man var færdig med at spise, tog en tår vand og kiggede på ham igen. "ja, jeg er ved at få en okay god veninde ved navn Israh... Det ikke sådan så vi er hjerte veninder eller noget, vi holder bare sammen" sagde hun stille og kiggede ned, håbede bare på at han forstod at ingen af dem havde specialiseret sig i et element endnu, eller havde de? Lissa var i tvivl.
"Så du træner meget? Det kan jeg godt se..." sagde hun for at skifte emne, hun vendte sig så hun sad skråt med fronten imod ham, rykkede en smule tættere på og så op og ind i hans øjne med et varmt smil

Boris var efterhånden van til andre elevers blikke det gik ham ikke på for det betød intet de turde aflivel ikke gøre eler sige noget til ham, han smilede let ved tanken hvorefter han så på hende med et smil som vokse let"når har du mødt hende, hende kender jeg godt hun er skam sød nok"svarede han let hvorefter han lo lidt igen"nå ku det det?"spurgt han med en varm latter hvorefter han drak det sidste i sit glas og hældte lidt mer op hvorefter han tog en lille flaske op af lommen og hældte ned i vandet, det var en lille smule rom, han lag flasken i lommen igen hvorefter han drak af glasset igen num med et større smil før han satte det på bordet og vendte blikket mod hende"jep jeg skal jo øve mig så jeg kan beskytte jer"svarede han let.

Lissa kiggede på ham og så helt afslappet ud, det havde måske noget at gøre med at hun følte sig afslappet i hans selskab. Hun vidste ikke helt at det skete, men hendes smil blev bredere. Hun førte en hånd hen til sit eget glas, tog en tår, tomte det helt, satte det på bordet, kiggede på hans glas der var fuldt med vand blandet med rom, rystede opgivende på hovedet, kiggede op på ham igen med det varme smil det var så ægte som det kunne blive og kørte en hånd igennem det lyse hår der omkredsede hendes hovede.
Lissa begyndte langsomt at lukke alle andre lyde ude og prøvede at ignorere blikkene fra de andre elever. Hun fokuserede kun på Boris, hans ansigt, hans hår, hans krop og hans tøj, og ikke mindst lyden af hans stemme.
"Jeg tror nu ikke de andre ville blive glade hvis de opdagede jeg bed dig." sagde hun med en let og leende stemme. Hun lagde hovedet let tilbage og klukkede ved tanken om Boris, siddende klar til at blive bidt, se hans opførsel bagefter, mon han ville blive høj og skør som de andre? Hun rystede tanken af sig da det begyndte at give et forkert billede inde i hendes hovede. Lissa var ikke helt sikker, men hun troede hun rødmede ved tanken.
"Ja Israh er god nok..." sagde hun, kort og godt, ikke noget bøvl der. Hun kiggede ind i hans øjne igen og smilte varmt til ham, sukkede og smilte igen.
"Træner til at beskytte os her på skolen? det lyder spændende... Men, jeg tænkte på om du har tænkt dig at blive mentor?" spurgte hun lavt med en blid stemme fuld af nysgerrighed.

Boris lo let og nikke til hendes ord"ja du ville nok få lærne efter dig samt raktor"svarede han let hvorefter han igen tog en tår af sit glas med rom og vand hvorefter han smilede stort igen og lo varmt en latter man ku hørre var ægte og kom fra hjertet, han betragte hende nøje i lidt tid før han nikke let"hvad mener du med mentor?"spurgt han så bare for at hvide hvad hun mente med mentor om det var det han trode eller noget hekt andet, han smilede varmt og satte sig l´dt bedre til rette.

Lissa lo sammen med ham, en latter der kom mindst lige så meget fra hjertet som hans gjorde. Hun klukkede stadig lidt da hun rakte ud efter vandkanden, hældte vandet i hendes glas og stoppede først med det da hun tog en tår. Hun satte glasset let på bordet og kiggede op på ham med et varmt smil om læberne og nogle glade øjne. "Ja det ville ikke være første gang jeg fik ballede med Kirova" sagde hun og klukkede lavt igen, rystede på hovedet af sig selv og kiggede op på Boris igen. Det varme smil forlod ikke hendes læber et eneste sekund når han var der.
"Jo du ved, en mentor, ligesom på alle andre skoler. En man kan snakke med og sådan. Ganske normalt. Jeg tænkte bare på om du var mentor for nogle eller om du ville være det?" sagde hun med en blid stille stemme. "Men husk på, hvis du bliver mentor for en Moroi, kan det være du senere hen bliver Vogter for den samme person." sagde hun stille og så ned. Hun rykkede diskret tættere på ham og kunne nærmest mærke varmen fra hans krop. Hun tog en tår vand fra sit glas og kiggede op på ham igen, da hun havde stillet glasset tilbage på bordet.