Turen der lige er startet og først slutter om... //Seriøst emne! Åbent!//

En let sang gled rundt i skoven, en sang der kunne knuse hjerte ved lytten af teksten, men ville bringe tusind års glæde ved lyden af melodien. Den speciale sang kom fra en kvindelig-novice, en novice, som sad, sang og pillede ved nogle blade. Hun havde et mindre smil på sine læber mens hun sang.
Hendes smukke mørke øjne hørte flot sammen med hendes sorte, lange, glatte og smukke hår og hendes blege hud, som gav let efter skær.
En novice, var en slags vampyr, halvvampyr, som var i gang med sin udsendelse som vogter til en moroi, som var et andet ord for fuldblods vampyr.
Så denne, studerende novice, havde et smukt udsende og sang, så smukt at det kunne knuse ens hjerte, men også give glæde for livet.
Det havde regnet om dagen og der var nu smukke vandbytter rundt omkring.
Novicens navn var Anxiety, og hun havde forudset at der var vådt uden for og havde taget et par gummi sko på. Men det hele var meget tørt alligevel.
Anxiety sad bare og ventede på at blive forstyrret eller finde duften på noget interessant.

Koishite kom gående ind i skoven fra den forbudte sø. Denne vampyr var en meget rojal moroi som var i den 5. rigeste kongeslægt men alligevel en smule ond i det. Vampyren havde til navn koishite. Han røg en cigrret da han jo lige så godt kunne det. Hans udseene var en sort hættetrøje og et par sorte bukser. Hans hår var ild rødt og hans øjne var mørke brune.

Anxiety mærkede duften af en moroi, som kom stille og roligt nærmere. Hun stoppede derfor sin sang og kiggede kort rundt før hun så satte sig op. Hun ville ikke, som andre nok ville have gjort, kaldt på personen og spørge hvem det var, men gik i stedet hen mod moroi'en.
Hun havde blikket roligt flakkende frem og tilbage mod hendes lilla gummistøvler og frem mod moroi'ens duft. Det var selvfølgelig en fremmed moroi, da hun ikke selv kendte særlig mange moroi'er.
Med en hurtig refleks, som hun havde, som vane, fjernede hun sot hår fra skuldrende og samlede det i en hestehale, men uden en elastik, så da hun kort tid efter gav slip på det faldt de mørke, men skinnende hår ned langs hendes ryg. Der var et stykke vej endnu, men hun ville ikke bruge kræfter på at nå frem.