Uden mad og drikke, duer helten ikke » Roluce.

Roluce havde haft en hård dag. Hun var træt og en smule ked af det. Hun havde nemlig fået et brev der var en uge gammelt fra sin mor om at hendes adoptivsøster var død. Hun havde nemlig haft kræft i skulderen, og det var jo tæt på hjertet, og kræften bredte sig bare til hendes hjerte. Roluce havde aldrig troet at hendes søster ville dø.
Roluce havde langt blondt hår som var mørkt i hovedbunnen, og nogle mørkerødbrune øjne, eller som nogle ville sige det - kastanjebrune øjne. Hun havde en hvidsølv trøje på, og inden under en hvid top og nogle grå tætsiddende bukser. Hun havde meget slanke og fine øjenbryn og nogle meget omridsede øjne. Hun havde nemlig sort øjenskygge på, mascara og en eyeliner.
Roluve var moroi, hun stod i kø til mad, selv om hun ikke behøvede den slags mad, men det var til hendes dhampir veninde. Hun nåede lige at tage en toast, og lagde hurtigt pengene på disken og gik direkte ud af køen. Hun havde dog talt forkert, så damen, der tog i mod pengene, kaldte op hende mens hun sagde hun havde givet hende lidt for meget. Roluce stoppede op var ved at dreje sit hoved, da hun mærkede noget skubbe hende lidt bag fra, fra siden. Hun krydsede benene en gang så hendes højreben nu havde rykket sig foran det venstre. Hun havde dog ikke fået en bedre balance af det, hun gled i stedet og hendes, eller hendes venindes, toast fløj igennem luften. Væk fra hende og den som havde stødt ind i hende, men den fløj hele vejen hen til hendes veninde, og landede på hendes brystkasse, som allerede var på vej for at hjælpe. Roluce havde også smit sin bakke for at slå af på gulvet for at det ikke skulle gøre ondt.