Nu tier du stille! //Åbent emne, for en eller to mere//

Sted: Moroi kollegiummet
Tid: lidt over midnat
Vejr: køligt
Dato: Irl
Årstid: Irl


Det var en mørk og stormfuld nat. vinden ruskede i træerne og månen strålede ned mod vampyr skolen. eleverne havde spise pause og én af eleverne havde fundet vej hen til moroi kollegiummet, for at være alene. Selvom man ikke måtte være der i spise pausen, gjorde moroien det alligevel.
Moroien hed Anja, hun var ikke ny på skolen, men der var aldrig nogle der sådan rigtig lagde mærke til hende. Hun var og så lidt af en enspænder og outsider.
*Du må ikke være her* sagde en stemme inde i Anjas hoved. Anja vendte øjne af stemmen og svarede Og hvad så Tanja?
Stemmen kom med et fornærmet fnys. Anja lo og gik videre hen imod sit værelse.
Anja var skitsofren, derfor havde hun nok i sig selv, angående med venner. En af grundende til at hun ikke var sammen med de andre elever på skolen.
Anja havde heller ikke et helt normalt look. Hun gik i drenge skjorter og havde en ny hårfarve hver tredje måned. I denne periode var hendes hårfarve rød (Se profil billede) og hun havde en hvid, lang drenge skjorte på, et lilla slips, stribede gemacher og nogle converse.

*Anja, det her må du altså ikke!* sagde stemmen, som hed Tanja, da Anja trådte ind på hendes værelse og lagde sig på sengen. "De kan rende og hoppe." sagde Anja bare vredt, og højt.
Tanja blev fornærmet og gemte sig i Anja's baghovede.

Anja rejste sig for at gå, hun var begyndt at kede sig. På trods af Tanjas selvskab.*har man fået kolde fødder * væste Tanja fra den krog af Anjas bevidsthed, hun gemte sig i. Anja lod Tanjas bemærkning passere. Hun gad virkelig ikke skændes med Tanja lige nu. Det ville bare være for stressende for hende.
*hallo ?? gider man svare * Tanja ville ikke stoppe sit uendelige ævl, når hun først mente at hun havde ret. Anja gik ud af døren til sit værelse, og stoppede op ude på gangen. *du svare ikke, så det må vel betyde at jeg har ret* sagde Tanja stille, et sted bag i Anjas hoved. Anja vendte øjne af Tanja.
Den virkelige grund til at Anja var stoppet op, var at der stod en anden ude på gangen. Han måtte være ny, for Anja havde ikke set ham før, det eller han holdte sig meget for sig selv. Eller var det hende der holdte sig for sig selv? Begravede sig i sin egen verden sammen med stemmerne i hendes hoved?
*Anja hvad laver du? hvorfor stopper du op? er der en lækker fyr? Lad mig nu se! Lad vær' med at vende øjne af mig, så kan jeg jo ikke se hvad der sker!* skændte Tanja løs inde i hendes hoved.
Okay, nu var det for meget. "TANJA! Nu holder du kraftedme kæft!" sagde, eller nærmest råbte, Anja ud over det hele.
Okay, nu følte Anja sig en smule flov... havde ham drengen på gangen hørt hendes lille udbrud? det håbede hun ikke...
*gider I to ikke nok lade være med at skændes?* kom det klagende fra tøzzen. Anja var ligeglade med deres ord nu, tanken om at føle sig skør, var ligemeget nu, lige nu ville hun for mere end alt i verden være normal. Så ville hun nemlig, måske, ikke skræmme ham fyren væk?
Men det måtte med tiden vise sig...