These days » Clary.

Tid » Eftermiddag for vampyrer. Et par minutter efter deres sidste time.
Sted » I midten, hvor ham og hans venner styrer manegen.
Omgivelser » Der er adskillige dhampirer i træningssalen, alle er her for at træne.
Vejr » Månen er sikkert fremme, han har ikke lige haft tid til at se det.
____________________________

Vince var lige i gang med tvekamp imod en af hans kampbuddies. De andre havde travlt med at lege macho med nogen af de andre gutter, men de holdte sig til dhampirernes elite, de mest populære af skolens novicer. Dem tilhørte Vince, men han var nok ikke helt ligesom de andre, med deres stolthed og kølighed. Han var åben. Det var nok lidt på grund af hans opdragelse, men det gjorde ham bare mere menneskelig end de andre. Men mere menneskelig, betød åbenbart ikke være kampevner, for Vince var en pro novice.
Han fik et godt slag ind på modstanderen, som gav et dybt støn fra sig. Da hans ven slog tilbage, gjorde han en yndefuld finte og undveg.

Alt gik godt ind til videre, hun havde i det mindste ikke tabt en kamp endnu. Men det var nok også fordi at hun ikke havde stået over for nogle af de bedre endnu, det var mest de piger som hun havde set ud fra begyndelsen hun havde taget. Et par svage sjæle..
Men nu stod hun i en kamp, som faktisk gav hende sved på panden. Men efter et par hurtige uopmærksome øjeblikke fra hendes kvindlige modstander, havde hun vundet kampen. Selvfølgelig vidste hun hvad hendes modstander så på, den unge herre som stod iblandt de.. Ja.. Dem som er af større rang end hende selv.
Hende selv var ikke særlig opmærksomhedssøgende, men der var INGEN som skulle tage den fra hende! Hendes hår var sat op i en stor hestehale på toppen af hovedet, som fremhævede hendes runde, klare, blå øjne. 
"Er DET værd at tabe en kamp for?" Spurgte hun pigen, som tidligere havde været hendes modstander og nikkede over mod drengene som havde taget de flest pigers opmærksomhed.
"Øhm.. Jah?!" Svarede hun igen, med store øjne.
Et blik på deres fægtningsmetoder, gav hende et indtryk af at de var pænt gode. Bedre end hende, men hvad gjorde det? Hun skulle nok blive bedre, hendes lethed kunne måske også give hende en chance vis de kom i dualel?

Hun mærkede de borende øjne, før at hun så ind i hans. Han smilede ikke, overhovedet ikke. Men det var ikke fordi at hun havde noget imod det, for hun havde det også med, at se en smule neutral ud når hun kæmpede.
At se på ham, imens at han kæmpede. Trak ham op i rank, fordi det så ud som om at han ledede hele arenaen.
Hendes øjne blev store, da hans koncentration ikke lå så meget på kampen mere, at han var ved at blive slået på siden af hovedet. De fleste i hele lokalet holdt vejret i det øjeblik, det ville hun også godt være ærlig at sige, at hun måske også gjorde. Men efter at han begyndte at få føringen igen, slappede hun lidt af. Det var ikke så meget fordi at det var ham, men også fordi at hun så meget op til hans kampmetoder og hans styrke, men mest af alt fordi hun kunne se det fascinerende i en god kamp.
Hans øjne fangede hendes igen, men denne gang så de ikke så beslutsomme og.. Vrede ud? Det kunne da ikke være så slemt at snakke med ham, ja måske tage en kamp op med ham?
”Hvad, er han ikke ret lækker..?” Hørte hun fra sin højre side, hende pigen var der igen. Hun talte til hende, det forstod Clary ikke rigtigt. Men Clary svarede bare med et ryst på skuldrene og så over på pigemængden, som havde samlet sig der hvor hun stod og nogle lidt tættere på drengene.
Tanken om at forlade timen, som i øvrigt var slut, strejfede hende. Inden at hun såover på drengen, som vidst hed noget med Vince.

Clary så med et hævet øjenbryn på ham, hun havde ikke lige troet at han ligefrem ville komme hen til ham. Men det gjorde han altså, så hun måtte bare tage det hele som det kom. Man vidste aldrig hvor man endte med ham her, sådan var hans person bare, en rigtig charmør. Men hun havde sat sig op på, at ingen drenge skulle få hendes opmærksomhed, på den måde. 
"in modo rettilineo, Vincenzo Lowell." Svarede hun lige så selvsikkert tilbage. Det var første gang at hun var glad for sin Italienske barneven, som havde lært hende det grundlæggende ved sproget. 
Clary brød sig ikke om hans aogante holdning, den var lidt for hård, for upersonlig. Men på den anden side, så gemte han også på hemmeligheder, som hendes nysgerrighed ville myrde for at finde ud af. 
"Deres kamp var yderst underholdende." Sagde hun med sin søde stemme, ikke den rå som hun plejede at bruge. "Og ud at se på forsamlingen.. Er jeg ikke den eneste med disse meninger." 

Vinces øjne glimtede. Hvorfor havde han ikke været i nærkontakt med den her novice før? Hun var selvsikker og elegant som en panter. Og hun kunne ikke mindst, snakke italiensk. Hans agtelse for hende steg et godt stykke. Han skiftede vægten over til det andet ben, og derfor blev næsten alt ved ham skævt; hans hoved var sat på skrå, og hans smil var ikke andet end en flirtende, skrå blottelse af hans perfekte, hvide tænder.
"Underholdende, stato? Det er vel ikke meningen med en kamp, miss. Det er meningen at den skal være underholdende for selve rivalerne, ikke sandt?" Hans mørke øjne lynede som diamanter og han knækkede med sine knoer. "Er du ude på at se om det er lige så interessant som det ser ud?" Hans tonefald var både vulgært, udfordrende og blidt - på samme tid. Hans øjne var umulige at læse.

// I princippet burde vi sætte emnet på pause, da praktikken starter. Har hørt at du har fået Jillian Blancka, en af mine andre chars. Laver et emne til jer hurtigst muligt ^^

// vi genoptager emnet efter praktikugen, osv.
-Jeg havde godt troet, at det var dig.. Eller jer..? What?? Hvad skal man sige? -Okay, at det er dig der styre begge karaktere - ^^