My icecold fingertips » Åbent.

Det lange blonde hår svævede en smule i luften og løftede sig i takt med pigens gang, som ejede dette lange, blonde, silkebløde, let oplysende hår. De røde øjne stirrede lige frem. Hun havde et mål. Det lignede hun ville hen til en – med det samme. Pigen, som enlig lignede en pige på omkring de nitten år, måtte man vel kalde en teenagestøs. Hendes navn var Anna. Hun var en strigoi. Det var den farligste race af vampyrer man kunne finde. Det var ikke mange der kunne være sammen med disse vampyrer, da deres blodtørst nærmest styrede dem, ja, de kunne ikke føle kærlighed.
Hun havde et stift blik, som ikke så ud til at være berørt på nogle måder – bare tomt og kedeligt.
Hun stoppede brat op ved siden af en butik og satte sine iskolde arme over kors, og lagde sine lange kolde fingre hen over jakkens ærmer. Det lignede normalt tøj – som det også var – en tynd sort jakke, ikke særlig varm, en hvid skjorte inden under, og nogle sorte tætsiddende bukser. Før i tiden havde Anna været en moroi og havde været i god kontakt med alle, selv hendes forældre og skolen, som hun gik på, men nu, hvor hun havde droppet sit element og skolen og sine forældre, så var det jo bare at være sammen med dem som hun boede i lejlighed med. Ja. Det gjorde hun. Hun levede et rimelig normalt liv, men hun skulle lige være oppe på mærkerne hvis der var en moroi i nærheden var det hip-o-høj, og så var hun allerede henne ved den og i fuld gang med at drikke fra den. Befolkningen kunne være lige meget, hvis hun havde mulighed for moroiblod, så tog hun den.

Butikken så ud til at være forladt. Hun smilede roligt. Men hendes blik ændrede sig hurtigt til en forbigående mand som var på vej væk, som lige havde kommet til at støde sin skulder ind i hendes. Hendes blik var allerede fyld op med vrede. Manden nåede ikke langt før hun tog fat i hans arm og slyngede ham hurtigt om og knallede ham en i hovedet så han fløj tilbage. Hun smilede kort og begyndte at gå igen, da hun havde gået en smule gik hun ned ad en lille gyde i midten af den, stadig med det faste udtryk i ansigtet.

Anna lod sit blik distrahere af en der samlede manden op. Hun kiggede kort på damen.. Pigen.. Hvad man nu ville kalde hende. Hendes smil bredte sig lidt,da hun så at pigen drak af ham. Smilede voksede dog en lille smule, da hun kastede ham ud på vejen så det lignede et biluheld, men som ingen gad tage sig af.
”Hvor du dygtig,” kommenterede hun, ”Du rydder op efter dig,” tilføjede hun og smilede blidt til pigen, mens hendes faste gang sænkede sig.
Anna stoppede så op i nærheden af pigen og hvilede roligt på det ene ben.
”Du ny i byen, ikke sand,” spurgte hun roligt og kiggede roligt op og ned af strigoien, ”jeg har ikke set dig før,” sagde hun og smilede blidt.